Mikael Thinghuus er CEO i virksomheden Royal Greenland, der er Grønlands største arbejdsgiver med en årlig omsætning på 5,5 mia. kr. På billedet bag ham ses lokale fiskere, der fisker hellefisk med langline, som består af 1.200-2.500 kroge monteret på en enkelt line. Langlinen sikrer, at hellefisken er af god kvalitet, da den pilles af krogen ved håndkraft, så det delikate kød beskadiges mindst muligt.

Foto: Royal Greenland/Frank Jesper
28.02.20 DIB Nyheder

Virksomheder til minister: Sæt fokus på uddannelse i Arktis-strategi

Der skal fokus på forbedring af Grønlands uddannelsessystem, skatteinddrivelse samt digital og fysisk infrastruktur. Det er blandt anbefalingerne fra en række virksomheder, der har givet udenrigsminister Jeppe Kofod anbefalinger til en arktisk strategi for hele kongeriget.

”Den offentlige sektor skal styrkes, så skattekroner og velfærdsydelser bliver bedre fordelt. Det vil også gavne virksomhederne, der ofte har udfordringer med at tiltrække kvalificeret arbejdskraft.”

Sådan lyder det fra Mikael Thinghuus, CEO i virksomheden Royal Greenland, der er Grønlands største arbejdsgiver med en årlig omsætning på 5,5 mia. kr.

Fiskeproducenten driver 38 fabrikker i Grønland og tæller man de selvstændige fiskeleverandører og sæsonudsving får ca. 5.000 mennesker årligt indtægter af at arbejde for koncernen.

- Det er næsten 10 procent af den samlede grønlandske befolkning inklusive børn og pensionister, så vi har stor betydning for levegrundlaget for mange grønlændere, siger Mikael Thinghuus.

Læs også: EU vil investere i rumforskning for klimaets skyld

Erhvervslivet er helt centralt i forhold til en bæredygtig økonomisk udvikling i Arktis Udenrigsminister Jeppe Kofod (S)

Grønland skal have akademisk ambition

Han var repræsentant for den ene af den håndfuld virksomheder, der onsdag 19. februar var inviteret ind i Industriens Hus for at give indspark til Danmarks udenrigsminister Jeppe Kofod (S) til udarbejdelsen af en fornyet Arktisk Strategi for Rigsfællesskabet med Grønland, Færøerne og Danmark.

Den fornyede strategi forventes først at være klar sidst i 2020. Til gengæld skal den gælde for hele rigsfællesskabet de næste ti år. Rådgivningsvirksomheden Orbicon, der også var til stede ved mødet, sætter stor pris på aktivt at deltage i Grønlands udvikling.

- Det gælder både på bolig- og infrastruktur området og i relation til den voksende aktivitet inden for mineindustri. Hvis Grønland og grønlænderne skal få mest ud af den udvikling, vi ser i disse år, skal der fokuseres på uddannelse bredt og på alle niveauer. Grønland skal udvikle en akademisk ambition, siger Per Møller-Jensen, Business Development Director i Orbicon.

Læs også: Nedrivning bliver fundament til nyt byggeri

Styrk SMV og iværksætteri

Med på en videoforbindelse var også Ane Lone Bagger, minister for Uddannelse, Kultur, Kirke og udenrigsanliggender i Grønland samt Marita Rasmussen, direktør for Færøernes arbejdsgiverorganisation. Udenrigsminister Jeppe Kofod lagde vægt på, at arktisk strategi for 2020-2030 skal have bred inddragelse, og mødet med virksomhederne kom i halen på et andet møde, som ministeren har hold med universiteter og andre vidensinstitutioner.

- Strategien bliver en krumtap i det nye, styrkede, ligeværdige og inkluderende samarbejde i Rigsfællesskabet, som er så vigtigt både for regeringen som helhed og for mig personligt. Derfor er det også vigtigt for mig at høre en bred kreds af nøgleaktører, før skriveprocessen går i gang. Her er erhvervslivet helt central i forhold til en bæredygtig økonomisk udvikling i Arktis, siger Jeppe Kofod.

Han pointerer, at små og mellemstore virksomheder er vigtige for at sikre en positiv og bæredygtig udvikling.

- Så de skal sikres bedre rammer. Det handler bl.a. om bedre adgang til finansiering. Men vi skal også have større fokus på unge og iværksætteri. Derfor har Grønland, Færøerne, Danmark og Island sammen taget initiativ til en innovationskonkurrence. Den skal løbe af stablen her i 2020. Så vi kan samle unge iværksættere, på tværs af den arktiske region, og videreudvikle deres forretningsidéer, siger ministeren.

Læs også: Iværksætteres opfordring til alle: “Rejs ud og bliv inspireret”

Sprog, uddannelse og skatteinddrivelse

Mikael Thinghuus fra Royal Greenland ser også gerne, at iværksætteriet på Grønland bliver styrket. Men han mener samtidig, at strategien skal have fokus på konkrete og markante løsninger, der vil gavne de mennesker, der bor i Grønland og Arktis generelt.

- Mange grønlændere kan ikke andre sprog end grønlandsk. Sproget er en overordentlig væsentlig del af den grønlandske identitet. Men det er samtidigt en kæmpe udfordring i forhold til at rekruttere og fastholde lærere, læger, maskinmestre og pædagoger fra resten af Norden og i forhold til at få inspiration udefra, og  grønlændere, som tager til Danmark eller andre lande for at videreuddanne sig, har ikke en chance, hvis de ikke kan andet end grønlandsk, og dét uanset hvor dygtig og arbejdsom den enkelte måtte være, siger Mikael Thinghuus.

En lavpraktisk del af løsningen kan ifølge direktøren være at investere i en elektronisk oversættelsesfunktion, der kan oversætte grønlandsk til dansk og andre sprog.

- Det kan næppe gøres på kommerciel basis, så det ligger lige til højrebenet, at lade Rigsfællesskabet træde til, siger Mikael Thinghuus.

Stor og voksende ulighed

Han havde flere forslag med til udenrigsministeren som skal bruge det næste halve år på at samle inspiration fra aktører i Danmark, Grønland og Færøerne.

- Det grønlandske samfund var oprindeligt præget af en høj grad af kollektivisme og solidaritet. Jeg tror, at der stadig er mange, der føler dette, men kendsgerningen er desværre, at det grønlandske samfund i dag er langt mere ulige end de nordiske lande. Det er min personlige holdning, at stor ulighed er noget møg for et samfund og måske især for et så spredt og tyndt befolket samfund som det grønlandske, siger Mikael Thinghuus. 

Han mener, at uligheden til dels kan imødegås ved investeringer i uddannelse, boliger og infrastruktur og en styrkelse af det grønlandske skattesystem.

- Det fordrer samtidig en indsats i forhold til at sikre, at de bredeste skuldre også bærer de tungeste byrder. Det indebærer i praksis en stærk skatteligning og opfølgning på lovgivningen inden for komplekse områder som for eksempel transfer pricing, siger Mikael Thinghuus. 

Han mener, at den sydlige del af Rigsfællesskabet kan give et bidrag i form af menneskelige og økonomiske ressourcer.  

- Det er sket med stor succes i forbindelse med de nye lufthavne og børnene i Tasiilaq. Det er vigtigt at størstedelen af befolkningen kan se værdien i rigsfællesskabet. Her kan offentlige investeringer i boliger eller ressourcer fra det danske skattevæsen være med til at gøre en forskel, siger Mikael Thinghuus.

Styrk bæredygtig udvikling

I bygge- og rådgivningsvirksomheden MT Højgaard havde Jóannes Niclassen, divisionsdirektør med ansvar for bygge- og anlæg i Grønland og på Færøerne især fokus på bæredygtighed.

- Indlandsisen bruges ofte som et synligt symbol på klimaforandringer. Alligevel spiller bæredygtighed kun en mindre rolle i erhvervslivet i Arktis. Det vil vi gerne være med til at lave om på, og derfor håber vi, at den kommende arktiske strategi er med til at give politikere, borgere og erhvervsliv et fælles fokus på at styrke bæredygtig udvikling i Arktis, siger Jóannes Niclassen.

MT Højgaard er permanent til stede i Færøerne og Grønland og oplever lige nu stor efterspørgsel, især i Grønland, hvor øget urbanisering og en utidssvarende boligmasse skaber et stort behov for både renovering og nybyggeri af boliger i byerne, samtidig med at råstofmarkedet rører på sig igen.

- Her og nu er vores største udfordring at få arbejdskraft til landet, da det er tungt og tidskrævende at få arbejdstilladelse til ikke-skandinaviske medarbejdere. Risikoen er, at projekterne bliver dyrere, forsinkede, eller at vi helt må takke nej. Dermed er reglerne desværre med til at spænde ben for et tiltrængt løft til boligmassen og den positive udvikling i det grønlandske samfund, siger Jóannes Niclassen. 

DI-medlemmer viser stærk interesse

Blandt de øvrige forslag fra deltagerne var også fokus på grøn energi, bedre muligheder for at tiltrække arbejdskraft og fokus på at engagere grønlænderne i udviklingen gennem fx øget fokus på iværksætteri.

Thomas Bustrup, COO/direktør i Dansk Industri, var vært ved rundbordssamtalen. Han fremhæver, at danske virksomheder i mange tilfælde vil være de oplagte samarbejdspartnere for Grønland.

- I kraft af det mangeårige samarbejde  og vores fælles historie har mange danske virksomheder viden og erfaring fra Grønland og Arktis, der kan gøre mange ting nemmere. Samtidig oplever vi en klart stigende interesse for området. Det kan vi blandt andet se ved, at ventelisten til vores årlige Grønlandskonference bliver længere hvert år, siger Thomas Bustrup.

Han påpeger samtidig, at også udenlandske virksomheder og investorer har voksende fokus på Grønland.

- Vi har set at virksomheder fra f.eks. Kina og USA gerne vil deltage i vores Grønlandskonferencen og netværke med de danske virksomheder og grønlandske myndigheder. Vi medvirker meget gerne til at danne bro mellem relevante virksomheder og være aktiv bidragsyder til den bæredygtige udvikling, der er i Grønland, siger Thomas Bustrup.

Se mere om DI's Grønlandskonference (er afholdt i december 2019)

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Mads Qvist Frederiksen

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 4928
  • Mobil +45 6162 0683
  • E-mail mafr@di.dk

Relateret