Efter langvarige forhandlinger i Finansministeriet er det lykkedes at opnå en aftale, der giver mulighed for, at arbejdsgivere, der hjemsender medarbejdere uden varsel, kan opnå delvis kompensation for lønudgiften.

15.03.20 DIB Nyheder

DI: Aftale om lønkompensation vil redde danske arbejdspladser

Aftalen om  lønkompensation vil redde arbejdspladser, redde virksomheder fra lukning, og  kan være med til at begrænse nogle af de permanente skader på vores samfund som følge af denne alvorlige krise, siger DI’s adm. direktør Lars Sandahl Sørensen.

Regeringen har sammen med arbejdsmarkedets parter indgået en aftale, som kompenserer virksomhederne for en del af lønudgifterne til de mange medarbejdere, som er eller bliver sendt hjem. Ifølge DI kan aftalen blive en tiltrængt redningskrans til mange virksomheder, som er presset hårdt på deres levegrundlag og står over for at skulle afskedige medarbejdere.

- Vi står i en helt ekstraordinær og ekstraordinært vanskelig situation. Jeg er lettet over, at vi kan være med til præsentere denne løsning med lønkompensation, som DI har arbejdet intenst for i den seneste periode. Aftalen vil redde arbejdspladser, redde virksomheder fra lukning, og den kan være med til at begrænse nogle af de permanente skader på vores samfund som følge af denne alvorlige krise, siger DI’s adm. direktør Lars Sandahl Sørensen.

Læs også: DI: Grænserne lukker - men virksomheder må og skal holde hjulene i gang

Undgår ikke store tab

Den statslige lønkompensation til fyringstruede lønmodtagere vil udgøre ¾ af de samlede lønudgifter for de omfattede medarbejderes løn månedligt, dog maksimalt 23.000 kr. pr. måned pr. fuldtidsansat. For timelønnede kan den statslige lønkompensation udgøre 90 pct., dog maksimalt 26.000 kr. pr. måned pr. omfattet fuldtidsansat.

Virksomhederne kan være omfattet af ordningen i maksimalt tre måneder, og det er en forudsætning for at bruge ordningen, at virksomheden ikke afskediger nogen medarbejdere eller anvender andre ordninger, som giver mulighed for at sende dele af medarbejderne hjem uden løn.

DI-direktøren understreger, at danske virksomheder ikke undgår store tab som følge af corona og de markante tiltag, som regeringen og myndigheder har taget for at værne om danske menneskeliv.

- Der er ingen nemme løsninger på denne krise, og aftalen her er ikke noget endegyldig svar på de massive problemer, som virksomhederne står med. Vi kommer til at se flere konkurser og afskedigelser, hvis situationen her fortsætter. Og der vil være brug for flere erhvervspolitiske tiltag målrettet særligt hårdt ramte brancher som eksempelvis luftfarten. Men det er en mulig redningskrans til nogle af de mange trængte danske virksomheder, som er presset hårdt på deres levegrundlag og søger et alternativt til at afskedige medarbejdere - eller helt dreje nøglen om, siger DI-direktøren.

Læs også: Luftfarten står foran total nedsmeltning

Løsning for mange men ikke for alle

Han understreger, at aftalen er udtryk for, at alle dele af samfundet rykker sammen og tager et medansvar for komme igennem krisen.

- Jeg vil gerne kvittere for den lydhørhed og vilje til at handle, som vi har oplevet fra regeringen i denne situation – såvel som fra lønmodtagerne. Selv med denne mulighed vil virksomhederne skulle bære store lønudgifter i en tid, hvor deres indtjening er under maksimalt pres. Men de får en hjælpende hånd, hvis de sender medarbejdere hjem med løn – og de kan fastholde deres folk. Det er blevet efterspurgt af tusindvis af virksomheder, som DI har talt med de seneste dage, siger DI-direktøren.

Han peger på, at både DI og regeringen nu skal følge situationen tæt.

- For nogle virksomheder vil aftalen her være en oplagt løsning – og for nogle vil det ikke, fordi lønkompensationen er betinget af, at de ikke afskediger nogen medarbejdere eller sender dem hjem uden løn, selv om de måtte have mulighed for det. Vi vil følge meget tæt nu, hvordan aftalen her kommer til at virke i den hårde virkelighed, som virksomhederne og deres medarbejdere står i lige nu, siger Lars Sandahl Sørensen.

Læs også: Spørgsmål og svar fra webinar om COVID-19 for arbejdsgivere

Info om COVID-19

Find DI’s og myndigheders hjælp, links og kontaktpersoner på dette site, hvor du også kan se arbejdsgivernes FAQ og DI’s svar.

Få vejledning om coronavirus

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Per Geckler Møller
Skrevet af:

Per Geckler Møller

Steen Nielsen

Steen Nielsen

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 3318
  • Mobil +45 2949 4557
  • E-mail snn@di.dk

Relateret indhold