17.03.20 DIB Nyheder

DI: Vigtigt at EU nu kommer på banen med erhvervshjælp

EU-kommissær Margrethe Vestager er klar med initiativer til hjælp for EU's erhvervsliv. Det sender et klart signal til medlemslandene om, at vi står sammen om at finde gode og effektive løsninger, siger adm. direktør Lars Sandahl Sørensen, DI.

EU-Kommissionen med Margrethe Vestager i spidsen har offentliggjort en række initiativer, der skal understøtte EU's erhvervsliv. De er en nødvendig håndsrækning til dansk erhvervsliv og hele det danske samfund, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri. 

- Coronakrisen har ramt Danmark, Europa og verden hårdt, og derfor er det vigtigt, at man også fra EU’s side gør alt hvad man kan for at inddæmme smitten og afværge en økonomisk krise. Det er en ekstraordinær situation, der kræver ekstraordinære tiltag, siger direktøren.

Mens flere EU-lande lukker deres grænser, sender Kommissionen ifølge Lars Sandahl Sørensen et klart signal til medlemslandene om, at vi står sammen om at finde gode og effektive løsninger, der skal begrænse de negative økonomiske konsekvenser i et hurtigt tempo.

- Vi befinder os midt i en global krise, der kalder på fælles globale løsninger. Det nødvendige internationale sammenhold har vi ikke set til dato. Det er en vigtig forudsætning for, at vi kommer så godt igennem krisen som muligt, siger Lars Sandahl Sørensen.

Vestager: Vi handler hurtigt og koodineret

Margrethe Vestager sendte mandag aften et forslag om midlertidig statsstøtte til EU-landende. Forslaget blev drøftet tirsdag med medlemslandende tirsdag. 

- At håndtere de økonomiske konsekvenser af covid19-udbruddet kræver beslutsomhed. Vi må handle hurtigt. Og vi skal handle på koordineret vis, lyder det fra Margrethe Vestager i en pressemeddelelse.

Læs mere om EU-Kommissionens udspil her

En midlertidg støtteordning skal via bankerne rettes mod virksomheder.

Der er to mål med pakken. Virksomheder skal have sikres likviditet til at kunne fungere, eller de skal kunne håndtere at lukke deres aktiviteter ned i en periode. Det har nogle virksomheder allerede været tvunget til. 

Info om COVID-19

Find DI’s og myndigheders hjælp, links og kontaktpersoner på dette site, hvor du også kan se arbejdsgivernes FAQ og DI’s svar.

Få vejledning om coronavirus

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Anders Ladefoged

Anders Ladefoged

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 3609
  • Mobil +32 491 569 209
  • E-mail al@di.dk

Relateret indhold