FAKTA: Få overblik over coronarestriktionerne i Europa
Overalt i Europa iværksættes omfattende restriktioner for at begrænse smitterisikoen, som følge af coronavirusset. DI har udarbejdet en oversigt over hver enkelt lands restriktioner, som du kan orientere dig i.
Næsten dagligt vedtages nye og omfattende nye restriktioner for transport, grænseovergange, forsamlinger og virksomhedernes handlemuligheder. Målet er klart: Coronovirusset udbredelse skal bremses.
Restriktionerne påvirker virksomhedernes dagligdag i meget omfattende grad, fortæller europapolitisk chef i Dansk Industri (DI) Andes Ladefoged.
- Alle lande i Europa har nu indført omfattende restriktioner for at mindske smitterisikoen. Restriktionerne ændrer fundamentalt på virksomhedernes dagligdag – alt fra eksport, til salg, møder og det daglige arbejde er ændret, siger Anders Ladefoged og tilføjer:
- Det er helt afgørende, at virksomhederne holder sig orienteret om, hvilke restriktioner, der er indført i de lande, hvor de opererer, da det kan have meget stor betydning for deres virksomheder.
Til brug for formålet har DI udarbejdet en oversigt over, hvilke restriktioner, der er indført i de forskellige lande. Du finder oversigten nedenfor. Du kan følge med i restriktionerne for hvert enkelt land ved at køre din mus/cursor henover hvert enkelt land.
Oversigten er opdateret tirsdag den 24. marts 2020 kl. 09.00.
Du kan også følge med i restriktioner på transportområdet på IRU’s løbende oversigt.