Søren Bech er forskningsdirektør hos Bang & Olufsen i Struer og deltidsprofesser på Aalborg Universitet. Billedet her er fra et lydstudie på universitetet, der er et direkte resultat af samarbejdet.

Foto:Astrid Dalum/Ritzau Scanpix
02.03.20 DI Business Nyheder

Forskningsdirektør: EU-penge giver os nye og større forskningsnetværker

Siden 2014 har danske virksomheder modtaget 2,5 milliarder kroner fra EU’s forskningsprogrammer. Blandt dem er B&O, der har glæde af internationale samarbejder. Men forskningsmidlerne fra EU bliver modregnet på finansloven, og det er problematisk ifølge Dansk Industri.

Danske virksomheder og universiteter er dygtige til at få forskningsmidler fra EU’s forskningsprogrammer.

Så dygtige, at EU-midlerne i dag udgør ni procent af det offentlige forskningsbudget, hvilket svarer til over to milliarder kroner om året.

Og midlerne fra EU er mere end ’bare’ økonomisk støtte. Det er også en gylden mulighed for at etablere internationale samarbejder og tage del i vidensdeling mellem universiteter og virksomheder, fortæller Søren Bech, der er Professor på Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet og forskningsdirektør i B&O.

- I øjeblikket samarbejder B&O med syv-otte universiteter - blandt andre University of Cambridge og University of Oxford, som det ellers ville være vanskeligt at få i tale. Men fordi vi er en del af et EU-forskningsprojekt, kan vi skabe kontakten automatisk og få etableret et samarbejde, siger han.

B&O’s forskningsdirektør fortæller desuden, at teknologivirksomheden har valgt at fokusere særlige på projekter, hvor en Ph.d.-studerende bliver ansat i Struer.

- Ansættelsen er 100 procent finansieret gennem EU’s Marie Curie-program – og giver os et større forskningsnetværk og dermed adgang til kompetencer, som vi ellers ikke kunne få, siger Søren Bech.

Læs også: DI's analyse Topskat på EU-forskningsmidler

EU-støtte modregnes i finansloven

Når danske virksomheder og universiteter deltager i de EU-støttede forskningsprojekter, får de dog ikke den økonomiske støtte, de kunne have fået.

De midler, virksomhederne og universiteterne får igennem forskningsprojekterne, bliver modregnet i finansloven. Hver gang en dansk virksomhed eller et universitet får for eksempel 1.000 kroner fra et af EU’s forskningsprogrammer, bliver 1.000 kroner fjernet fra finansloven.

Dermed er der samlet set færre midler til at bedrive forskning for, end der kunne have været. Og det er problematisk, mener B&O’s forskningsdirektør.

- Hvis vi fortsat skal have forskning i verdensklasse i Danmark, kræver det også adgang til international viden og kompetencer. Men når man modregner det, der bliver hentet hjem fra EU, som man gør i den nuværende model, kan man risikere at hæmme initiativet og lysten til at søge midler og dermed sætte udviklingen i stå, siger Søren Bech.

Læs også: Musik lærer børn at programmere

Brug for mere incitament

Siden 2016 har det offentlige forskningsbudget været én procent af bruttonationalproduktet.

Forskningsmidler fra EU kunne fungere som ekstra midler til dansk forskning på virksomheder og universiteter. Men som det er nu, fungerer de europæiske forskningspenge som erstatning for de danske.

Jo mere danske virksomheder og universiteter hiver hjem fra EU, desto færre statslige midler bliver der afsat til eksempelvis Danmarks Innovationsfonds forskningsprojekter.

Og det er ikke hensigtsmæssigt, mener Mette Fjord Sørensen, der er chef for forskning, videregående uddannelser og mangfoldighed i Dansk Industri.

- Regeringen ønsker at virksomheder og universiteter deltager i EU-projekter og trækker forskningsmidler hjem til Danmark, men det fungerer ikke, når man straffer de dygtige virksomheder, universiteter og forskere, når det lykkes, siger hun.

Mette Fjord Sørensen efterlyser handling fra regeringens side.

- Regeringen må justere opgørelsesmetoden, så der kommer hensigtsmæssige incitamenter for virksomheder og universiteter, siger DI’s chef for er chef for forskning, videregående uddannelser og mangfoldighed.

Fakta

- Horizon2020 er EU's hidtil største forsknings- og innovationsprogram

- Programmet er opdelt i tre søjler: Excellent Science, Industrial Leadership og Societal Challenges

- De tre søjler indeholder forskellige delprogrammer og bevillingstyper - herunder Marie Sklodowska Curie-programmet.

- Efterfølgeren til Horizon2020 hedder Horizon Europe. Det forventes at have et budget på 86 milliarder euro.

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Relateret