Det skal være mere enkelt og ligetil for virksomheder at høste gevinsten ved det danske erhvervsfremmesystem.

Det behov stod lysende klart i 2016 med rapporten ”Eftersyn af erhvervsfremmeindsatsen”, der blandt andet konkluderede, at ”kompleksiteten af indsatsen kan mindskes ved at skabe færre indgange for virksomheder”. Yderligere var der behov for et klart overblik over, hvor virksomhederne skulle henvende sig for at få hjælp.

Bag rapporten stod fire konsulenthuse på vegne af Erhvervsministeriet. Rapporten blev startskuddet til en proces, der skulle forenkle det snørklede erhvervsfremmesystem, hvor der hvert år bliver brugt knap fem milliarder skattekroner.

I slutningen af 2018 førte forenklingsprocessen til, at daværende erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) udnævnte 17 personer til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Den har overtaget opgaven med at sørge for, at de 500 mio. kr. af de samlede erhvervsfremmemidler - der går til projekter, der skal udvikle og forbedre virksomhedernes konkurrenceevne - bliver forvaltet optimalt.

Læs også: Kollerup: Erhvervsfremme skal tæt på lokale aktører

Erhvervsledere i bestyrelsen

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse består af en række erhvervs­ledere, en række borgmestre, udvalgte organisationer, den erhvervspolitiske direktør i Erhvervsministeriet samt Per Michael Johansen, rektor på Aalborg Universitet, som repræsentant for de samlede vidensinstitutioner.

Rektoren forklarer, at det var en politisk beslutning, at erhvervsfremmesystemet skulle revurderes, og at de danske klyngeorganisationer skulle samles i nationale enheder og med øget samarbejde med kommunerne.

– Beslutningen var begrundet i, at det kunne være svært for mange virksomheder at finde den rigtige indgang til erhvervsfremme. Ligesom det kan være svært for de mindre virksomheder at finde vejen ind til for eksempel universiteterne. Her har vi også skullet gribe i egen barm og etablere én indgang, hvor de, der kontakter os, bliver holdt i hånden, til de har fundet det rette sted hen, siger Per Michael Johansen.

Siden etableringen har bestyrelsen været i arbejdstøjet. Nu er den klar med en liste, der består af 11 danske styrkepositioner og to spirende områder, som de fremtidige klyngeorganisationer skal servicere.

På hvert af disse områder skal der etableres én klyngeorganisation. Undtagelsen er turisme, hvor Det Nationale Turismeforum skal være den samlende enhed, samt fødevare- og bioressourceområdet, der har etableret sig i organisationen Food & Bio Cluster Denmark.

– Hvis man ser på styrkerne helt overordnet, vil de fleste virksomheder kunne finde sig repræsenteret. Men det er klart, at der har været en stor diskussion af formuleringerne, der bliver afgørende for, hvordan udmøntningen af midlerne bliver, siger rektoren for Aalborg Universitet.

Læs aftale om en ny strategi for erhvervsfremme i Danmark her

Læs strategien "Erhvervsfremme i Danmark 2020-2023" her

Find den stærkeste faglige opsætning

Per Michael Johansen fremhæver især, at der skal skrues op for indsatsen inden for iværksætteri, hvor Danmark halter efter mange andre OECD-lande. Og så naturligvis den grønne omstilling, der bliver et fokuspunkt for alle klyngerne.

– En særlig opgave bliver det også at styrke mindre virksomheders digitalisering, internationalisering og ansættelse af højtuddannede. Metervis af analyser dokumenterer, at de højtuddannede er nøglen til succes og til at få SMV'ernes produkter højere op i værdikæden. Alligevel er der flere regioner og fagområder, hvor det ikke sker i særlig høj grad. Og det skal blandt andet klyngerne hjælpe med, siger han.

Per Michael Johansen opfordrer nu til, at de eksisterende klynger finder sammen i organisationer med fokus på det faglige.

– Det vigtige, når der skal etableres landsdækkende klynger, er ikke, hvilket CVR-nummer der er den formelle ansøger til midlerne. Det vigtige er, at der er fokus på, hvordan de bliver etableret med den stærkeste faglige opsætning, der kan skabe erhvervsfremme, der tager sit udgangspunkt i virksomhedernes behov, siger rektoren for Aalborg Universitet.

Læs også: Fødevareklyngen er et hestehoved foran andre

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har identificeret 11 danske styrkepositioner og to spirende områder:

Maritime erhverv og logistik

Digitale teknologier

Byggeri og anlæg

Miljøteknologi

Energiteknologi

Avanceret produktion

Design, mode og møbler

Turisme

Fødevarer og bioressourcer

Finans og fintech

Life science og velfærdsteknologi

Robot- og droneteknologi (spirende)

Animation, spil og film (spirende)