25.03.20 DIB Nyheder

Opsamling: Alt det ekstra om COVID-19’s betydning for virksomheder

Besøg virksomhedsguiden uden for normal arbejdstid, DI Digital klar med førstehjælp, EU advarer handelsplatforme om corona-svindel, DI Service giver råd om coronahåndtering.

DI Business udsender i den kommende tid jævnlige nyhedsbreve med ny information til virksomheder i relation til coronavirus.   

Har du spørgsmål, der ikke kan besvares gennem informationen herunder, kan du skrive til postpunktet hjpak@di.dk

Travlhed på Virksomhedsguiden.dk

Erhvervsstyrelsens Virksomhedsguiden.dk blev nærmest lagt ned, da man onsdag åbnede for, at virksomheder kan søge om lønkompensation til hjemsendte medarbejdere. Køen rundede i perioder 10.000 besøgende. Enten skal man være tålmodig eller også besøge hjemmesiden uden for normale arbejdstider, anbefaler Erhvervsstyrelsen, der forventer, at ca. 50.000 virksomheder vil bruge ordningen, der løber frem til 9. juni.

Tag plads i køen her

DI Digital samler digital førstehjælp

Digitale produkter kan ikke afbøde corona, men kan gøre det lidt enklere at være virksomhed og medarbejder i en svær tid. Derfor har DI Digital samlet en række værktøjer fra DI-medlemmer, som ønsker at tilbyde deres hjælp til andre virksomheder. Kontakt Anja Skadkær Grue på ansm@di.dk, hvis din virksomhed også vil på listen.

Se listen over virksomheder her

EU til platforme: Bekæmp snyd under Corona-krisen

Coronakrisen har skabt usikkerhed blandt forbrugerne og mangel på kritiske varer som håndsprit, masker, værnemidler etc. Den situation forsøger brodne kar at udnytte. EU-kommissær for retlige anliggende, Didier Reynders har derfor i denne uge sendt et brev til en række platforme, herunder online markedspladser, sociale medier og søgemaskiner.

Læs mere hos branchefællesskabet DI Handel

DI Service klar med corona-råd

Servicebranchen der normalt faciliterer utallige møder mellem mennesker er ramt på kerneydelsen, når corona-krisen lukker verden ned. DI Service har derfor samlet nyttig information om sundhed og økonomi på sin hjemmeside.

Besøg DI Service her

Coop Crowdfunding åbner salgskanal

Coop Crowdfunding været i kontakt med over 50 mindre fødevarevirksomheder, der er presset af coronakrisen. Selv med de nye hjælpepakker oplever flere nu, at  mellem 50 og 100 procent af deres omsætning er tabt. Coop giver derfor nu virksomhederne mulighed for at sælge deres vare direkte via Coop Crowdfunding.

Læs mere om den nye salgskanal her

Felix Bekkersgaard Stark

Felix Bekkersgaard Stark

Journalist

  • Direkte +45 3377 3838
  • Mobil +45 6120 2706
  • E-mail febs@di.dk

Relateret indhold