Regeringen og myndighederne har også en opgave med at kommunikere klart og entydigt, at de danske grænser er åbne for varer. Vi kender til virksomheder, som har været udfordret, fordi udenlandske kunder troede, at de ikke kunne modtage varer fra Danmark, siger Michael Svane, branchedirektør i  DI Transport

Foto: Colourbox
14.03.20 DIB Nyheder

Regeringen åbner fasttracks for gods

Mens Danmark bliver lukket ned for unødig indrejse for mennesker, åbner regeringen fasttracks for gods. Læs spørgsmål og svar om indrejserestriktioner og deres betydning for transportbranchen.

Fra klokken 12 i dag lørdag må mennesker uden anerkendelsesværdigt formål ikke længere rejse ind i Danmark. Det bekendtgjorde statsminister Mette Frederiksen fredag den 13. marts.

Samtidig blev det besluttet at indføre fasttracks for lastbiler, således at gods kommer så hurtigt og gnidningsfrit som muligt ind og ud af landet.

- Det er af afgørende nødvendighed, at forsyningslinjerne bliver opretholdt. Derfor har personalet på grænseovergange - og især på grænsen mellem Danmark og Tyskland - fået besked om at prioritere lastbilstrafikken. Jeg har fra Rigspolitiet fået forsikret, at fasttracken vil blive prioriteret, siger branchedirektør Michael Svane, DI Transport, der er i jævnlig kontakt med Justitsministeriet, Rigspolitichefembedet og Transportministeriet.

 Han understreger, at det ikke kun gælder ind, men også ud.

- Det er helt åbenlyst, at der selvfølgelig skal fødevarer, medicin og andre varer frem og tilbage. Men det er også helt essentielt, at der stadig er hurtig passage for gods til produktionen. Der er mange producenter af essentielle komponenter og varer, som er helt afhængige af at få varerne smidigt ud. Og det er helt afgørende for begrænsning af de økonomiske konsekvenser af coronavirusset, at hele erhvervslivet holder så høj damp som muligt, siger Michael Svane.

Han tilføjer, at danske virksomheder eksporterer langt den største del af deres produktion.

- De vil blive udfordret nu, hvor flytrafikken lukker ned. Derfor er det endnu mere vigtigt, at landegrænserne er åbne for varetransport. Og det er ikke nok at holde grænserne åbne for lastbiler. Regeringen og myndighederne har også en opgave med at kommunikere klart og entydigt, at de danske grænser er åbne for varer. Vi kender til virksomheder, som har været udfordret, fordi udenlandske kunder troede, at de ikke kunne modtage varer fra Danmark, siger Michael Svane.

Læs også: 

DI: Grænserne lukker, men virksomhederne må og skal holde hjulene igang

Udenlandske medier tegner forkert billede af coronaramt dansk industri

Storm af spørgsmål

Branchedirektøren er – siden indrejserestriktionerne blev indført – blevet bestormet af spørgsmål fra transportvirksomheder, der vil vide, hvad de betyder for dem.

Især de, der transporterer mennesker over grænserne, stiller spørgsmål om, hvad der ligger i ”anerkendelsesværdigt formål”, og hvad der er gyldig dokumentation for dette.

Anerkendelsesværdigt formål kan være personer, der bor eller arbejder i Danmark. Eller skal levere varer. Eller hvis begravelser, retssager eller andre personlige ting fordrer deres tilstedeværelse.

På myndighedernes hjemmeside om coronavirus er der oplistet spørgsmål og svar om restriktionerne. Af den fremgår det også, at rejsende skal kunne godtgøre det anerkendelsesværdige formål med gyldig legitimation som fx sygesikringsbevis, ansættelsesbevis, lønseddel, arbejdskontrakt, indkaldelse til behandling på hospital, indkaldelse til retten eller på anden troværdig vis.

- I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at transportørerne ikke er pålagt ansvar for kontrol af, om passagerne er i besiddelse af gyldig rejselegitimation, siger Michael Svane.

Han henviser desuden transportører med yderligere spørgsmål til:

Rune Noack for godstransport og andre transportpolitiske spørgsmål  run@di.dk tlf +45 3377 4834

Andreas Karl Færgemann for EU og transportpolitiske spørgsmål ankf@di.dk tlf +45 3377 4839

Per Henriksen for rejsevejledninger pehe@di.dk tlf  +45 3377 4672

Læs også: Luftfarten står foran total nedsmeltning

Info om COVID-19

Find DI’s og myndigheders hjælp, links og kontaktpersoner på dette site, hvor du også kan se arbejdsgivernes FAQ og DI’s svar.

Få vejledning om coronavirus

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Michael Svane

Michael Svane

Branchedirektør

  • Direkte +45 3377 4652
  • Mobil +45 4036 1348
  • E-mail misv@di.dk

Relateret indhold