30.03.20 DIB Nyheder

Virksomhederne ser rødt

Nye tal: Erhvervstilliden er den laveste i fem år, viser konjunkturbarometret fra Danmarks Statistik. Men ifølge DI’s tal ser det endnu værre ud.

Erhvervstilliden falder inden for både industri, serviceerhverv samt bygge og anlæg. Den samlede erhvervstillid falder til laveste niveau i fem år, viser konjunkturbarometret fra Danmarks Statistik.

- Coronavirusset har fået virksomhedernes omsætning til at styrtdykke på rekordtid, hvilket gør, at virksomhederne står med blodrøde regnskabstal. Erhvervstilliden er nu på laveste niveau i fem år, siger Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri.

- Stemningen i erhvervslivet er desværre meget værre end tallene viser. Det skyldes, at hovedparten af temperaturmålingen er foretaget tidligt i marts, før regeringen lukkede det danske samfund. Vi kan godt regne med at humøret falder yderligere i næste måling. Dansk Industris egen konjunkturindikator er i sidste halvdel af marts faldet til det laveste niveau, siden vi begyndte at måle for 11 år siden, siger Allan Sørensen.

Konjunkturindikatoren er nu negativ i samtlige fire hovedbrancher. Forventningerne til produktionen og omsætningen er de indikatorer, der er faldet mest.

- Servicevirksomhederne er utroligt hårdt ramt af aflyste aktiviteter og forbud mod større forsamlinger. Inden for store dele af byggeriet og detailhandlen kan de desværre også se, at kunderne udebliver. Industrien er især udfordret af brudte forsyningskæder og vanskelige kår for eksporten, da store dele af udlandet også er lukket ned, siger Allan Sørensen.

Info om COVID-19

Find DI’s og myndigheders hjælp, links og kontaktpersoner på dette site, hvor du også kan se arbejdsgivernes FAQ og DI’s svar.

Få vejledning om coronavirus

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Allan Sørensen

Allan Sørensen

Cheføkonom

  • Direkte +45 3377 3912
  • Mobil +45 2990 6323
  • E-mail als@di.dk

Relateret indhold