29.04.20 DIB Nyheder

Amerikansk tilbagegang bliver endnu større i andet kvartal

Nye tal: Triste nøgletal fra USA – og det ser kun ud til at blive værre.

Amerikansk økonomi skrumpede med 4,8 procent i 1. kvartal 2020. Det viser nye tal fra det amerikanske statistikbureau BEA.

- Amerikansk økonomi oplevede i første kvartal den største nedtur siden finanskrisen, men det siger desværre ikke meget om krisens alvor. Coronakrisen satte først ind i sidste halvdel af marts, så der venter en meget større økonomisk lussing i andet kvartal, hvor nedturen kan blive 4-5 gange så stor, siger Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri (DI).

- 26 millioner amerikanere er sendt ud i ledighed over de seneste fem uger, og forbrugertilliden er styrtdykket her i april. Forbrugerne har det utrolig svært for tiden, og det kan ikke undgå at føre til en massiv økonomisk nedtur. Manglende investeringslyst og nødlidende eksportmarkeder gør blot situationen endnu værre, siger Allan Sørensen.

- Der er vedtaget hjælpepakker for 3.000 mia. dollars. Det kan afbøde, men ikke afværge, at coronakrisen sender amerikansk økonomi ud i den største nedtur siden anden verdenskrig, siger Allan Sørensen.

- Dansk eksport til USA vil falde med et tocifret milliardbeløb i 2020. Virksomhederne kan desværre ikke finde andre nye markeder til deres produkter, da resten af verdensøkonomien også er hårdt ramt af coronakrisen, siger Allan Sørensen.

Amerikanerne købte sidste år danske varer og tjenester for 155 mia. kr. Det gør USA til danske virksomheders næststørste eksportmarked, lige efter Tyskland.

Info om COVID-19

Find DI’s og myndigheders hjælp, links og kontaktpersoner på dette site, hvor du også kan se arbejdsgivernes FAQ og DI’s svar.

Få vejledning om coronavirus

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Allan Sørensen

Allan Sørensen

Cheføkonom

  • Direkte +45 3377 3912
  • Mobil +45 2990 6323
  • E-mail als@di.dk

Relateret indhold