DI: Her er hjælp til hjælpepakker
Få overblik over hjælpepakker til corona-ramte virksomheder samt adgang til DI’s eksperter på ny hjemmeside.
En stribe hjælpepakker er sat i søen i marts for at hjælpe danske virksomheder med likviditet og kompensation i en tid, hvor corona-krisen gør et betydeligt indhug i omsætning og forretning.
Hos Dansk Industri er vi i en vedvarende tæt dialog med regeringen om udformning og implementering af de forskellige støtteordninger og hjælpepakker.
For at bistå DI’s medlemmer endnu bedre har vi derfor samlet relevante oplysninger om hjælpepakkerne på en særlig hjemmeside, hvor du kan få overblik over mulighederne samt et Q&A, der giver svar på flere spørgsmål. Hjemmesiden opdateres løbende i takt med, at de eventuelt bliver justeret, vi får mere viden og der bliver åbnet for ansøgninger.
Overordnet vedrør hjælpepakkerne følgende områder: Lønkompensation, lån og kompensation, skat, moms og eksport.
DI’s eksperter er også klar til at hjælpe med vejledning til at få adgang til de hjælpepakker, hvor Erhvervsstyrelsen har åbnet for ansøgninger.
Rådgivning om hjælpepakken vedrørende skat kan findes på Skats egen hjemmeside her
Info om COVID-19
Find DI’s og myndigheders hjælp, links og kontaktpersoner på dette site, hvor du også kan se arbejdsgivernes FAQ og DI’s svar.
Hold dig opdateret
Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.