Når samfundet genåbnes  efter coronakrisen, skal der sættes massivt ind for at få gang i virksomhederne og den grønne omstilling, mener adm. dirktør Lars Sandahl Sørensen, DI.

Foto: Thomas Arnbo
05.04.20 DIB Nyheder

DI: Sådan genopretter vi dansk økonomi og skaber 30.000 arbejdspladser

Danmark står midt i den værste sundhedsmæssige og økonomiske krise i moderne tid. Når samfundet for alvor genåbner, bliver der behov for en massiv økonomisk genopretningsplan, der kan skabt job og vækst. DI fremlægger nu en plan for Danmarks vej tilbage til grøn vækst. Planen vil skabe 30.000 arbejdspladser og bringe Danmark en fjerdedel i mål med 70 procents-målsætning.

Danmark befinder sig midt i den største sundhedsmæssige og økonomiske krise siden 2. verdenskrig. DI fremlægger nu en konkret plan for, hvordan regeringen og Folketinget med flere end 70 initiativer kan gennemføre en grøn genopretning af Danmark, når samfundet for alvor åbner igen.

- Vi står midt i den værste krise i nyere tid, og nu og her består opgaven først og fremmest i at få hjælpepakkerne ud at virke på virksomhederne og holde hånden under danske virksomheder og arbejdspladser. Men allerede nu er der behov for at have en økonomisk plan for Danmarks vej ud af krisen, når vi for alvor genåbner samfundet. Og den leverer vi et grønt bud på her, siger adm. direktør Lars Sandahl Sørensen, DI.

Planen ”Danmark ud af krisen – tilbage til grøn vækst” rummer samlet set tiltag for næsten 90 mia. kroner.

- Vi kan med sikkerhed sige, at coronakrisen kommer til at sætte dybe spor i verdensøkonomien og Danmark. Derfor bliver der i dén grad brug for en ambitiøs økonomisk genopretningsplan. Med planen her kan vi sammen skabe 30.000 arbejdspladser og få Danmark bragt tilbage til grøn vækst, siger DI’s adm. direktør Lars Sandahl Sørensen.

Læs hele DI's plan her.  

Grønne tiltag skaber vækst

DI-direktøren fortæller, at DI’s plan samtidig giver et solidt bidrag til et bedre klima.

- Forslagene vil reducere CO2-udledningen med næsten fire mio. ton i 2030. Det svarer til, at vi med denne pakke allerede i 2020 træffer beslutning om tiltag, der leverer en fjerdedel af det, der skal til for at nå regeringens 70 procents-målsætning, siger Lars Sandahl Sørensen og tilføjer:

- På den måde kan vi både investere vi os ud af krisen – og ind i en grønnere fremtid. Så vi som samfund får mest muligt for pengene.

Initiativerne i ”Danmark ud af krisen – tilbage til grøn vækst” fordeler sig over fem områder.

For det første iværksættes klimatiltag, der virker hurtigt. For det andet fremrykkes investeringer i infrastruktur. For det tredje øges investeringer i forskning, innovation og digitalisering. For det fjerde investeres i Danmarks rolle som stærk eksportnation. Og for det femte vil planen sikre flere penge mellem hænderne til både borgere og virksomheder for at stimulere økonomien i en svær tid.

Læs også: Tog og busser i verdens storbyer har mistet fire ud af fem passagerer

Coronakrisen rammer hårdt

DI’s administrerende direktør påpeger dog, at uanset tiltagene rammer coronakrisen Danmark meget hårdt. 

Beregninger foretaget af DI på baggrund af svar fra DI’s medlemsvirksomheder indikerer, at krisen kan komme til at skære syv procent af bruttonationalproduktet(BNP)  – svarende til 155 milliarder kroner.

- Men det er bare en påmindelse om, hvor vigtigt det er, at vi er klar til at sætte målrettet og massivt ind for at bringe Danmark tilbage i grøn vækst, siger han.

Han understreger samtidig, at det er meget positivt, at et enigt Folketing er blevet enige om at spænde et historisk stort sikkerhedsnet ud under Danmark og danske arbejdspladser med en række hjælpepakker for op mod 300 milliarder kroner, hvis man indregner tiltagene for at stille garantier og styrke virksomhedernes likviditet.

- Men selv Danmarkshistoriens største sikkerhedsnet er ikke fintmasket nok til at undgå konkurser og afskedigelser – særligt ikke når verden omkring os går helt i stå. Det er helt afgørende, at vi i næste fase er klar med en genopretningsplan for dansk økonomi. Og vi gør det ud fra de sigtelinjer, vi sammen har lagt for vores samfund og for vores klima, siger Lars Sandahl Sørensen.

Læs også: Mød dem, der holder Danmark i gang

Info om COVID-19

Find DI’s og myndigheders hjælp, links og kontaktpersoner på dette site, hvor du også kan se arbejdsgivernes FAQ og DI’s svar.

Få vejledning om coronavirus

Følg klima hos DI

Regeringen og dansk erhvervsliv har indgået 13 klimapartnerskaber. Vi præsenterer dig for hvert enkelt partnerskab, og følger udviklingen.

Læs mere om klimapartnerskaberne

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Peter G. H. Madsen
Skrevet af:

Peter G. H. Madsen

Relateret indhold