DI har på baggrund af medlemmernes ventede tilbagegang i omsætning skønnet, at BNP i år kan falde med 7 procent.

01.04.20 DIB Nyheder

Tre grumme scenarier fra Nationalbanken

Nationalbanken har opstillet tre scenarier for dansk økonomi, der viser vækst på mellem minus 3 og minus 10 procent. Det understreger vigtigheden af, at vi får lagt en balanceret plan for langsomt at åbne samfundet op igen, siger DI.

Nationalbanken har i en analyse opstillet tre scenarier, som viser, hvor hårdt den økonomiske aktivitet i Danmark kan blive ramt af indsatsen mod Coronavirus. Der er exceptionelt stor usikkerhed forbundet med disse scenarier, men Nationalbanken vurderer ifølge en pressemeddelse, at væksten for hele 2020 bliver på mellem -3 og -10 procent.

- I Danmark har vi umiddelbart et solidt udgangspunkt for at få økonomien tilbage på sporet igen, når udbruddet fortager sig, og foranstaltningerne rulles tilbage. Men det kommer til at gøre ondt, før vi når dertil. De hjælpepakker, som Folketinget har vedtaget, er nu og her med til at holde hånden under virksomheder og lønmodtagere, udtaler nationalbankdirektør Lars Rohde.

Han påpeger, at Danmark er meget afhængige af udviklingen i udlandet.

- Og når restriktionerne på den økonomiske aktivitet udfases, vil der sandsynligvis være behov for mere traditionel finanspolitisk stimulans for at understøtte efterspørgslen, udtaler Lars Rohde.

Læs også: Coronakrisen kan sætte dansk økonomi tre år tilbage

Flugter godt med DI’s skøn

I DI mener underdirektør Morten Granzau, at analysen fra Nationalbanken med al tydelighed understreger, at vi står i en meget alvorlig og meget usikker økonomisk tid.

- DI har aldrig haft flere henvendelser fra bekymrede medlemmer, og vi er i tæt dialog med regeringen om, hvordan flest mulig danske virksomheder og arbejdspladser kommer helskindet gennem krisen, siger han.

DI har på baggrund af medlemmernes ventede tilbagegang i omsætning skønnet, at BNP i år kan falde med 7 procent.

- Det flugter fint med Nationalbankens skøn og understreger vigtigheden af, at vi får lagt en balanceret plan for langsomt at åbne samfundet op igen, når sundhedssystemet tillader det, siger Morten Granzau.

Læs også: DI: Statsministeren rammer vigtig balance med plan for genåbning

Info om COVID-19

Find DI’s og myndigheders hjælp, links og kontaktpersoner på dette site, hvor du også kan se arbejdsgivernes FAQ og DI’s svar.

Få vejledning om coronavirus

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Morten Granzau Nielsen

Morten Granzau Nielsen

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 4676
  • Mobil +45 2245 4620
  • E-mail mogr@di.dk