20.000 deltagere i hackathon – EU mod virus
Podcast: 2.000 projekter med flere end 20.000 deltagere var med i det nyligt overståede hackathon mod virus, som EU-Kommissionen afholdt.
Normalt arbejder tusindvis af deltagere igennem i samme lokale i flere døgn uden bad og på en diæt af kaffe og takeaway, når de deltager i et hackathon.
Men under coronakrisen er det helt anderledes.
På det nyligt overståede hackathon mod virus, som EU-Kommissionen afholdt, arbejdede de 20.000 deltagere sammen virtuelt uden at mødes fysisk - hvilket til gengæld gjorde det nemt at sætte de internationale hold.
Den nordiske forening for ingeniører ANE uddelte en særlig pris i studenterkategorien for fjernarbejde, som blev vundet af et hold fra blandt andet Cypern, Ecuador og Holland. App'en hedder Mentor.me
Medvirkende:
Ignese Podgaiska, generalsekretær, ANE
Trond Markussen, formand, ANE
Gleb Podorozhnyy, mentor.me
David Chiriboga Gaibor, mentor.me