Mange arbejdsstole har været ledige under coronakrisen

Foto: Colourbox
28.05.20 DIB Nyheder

Coronakrisen har skåret mere end 40 millioner timer af privatansattes arbejdstid

Danskernes præsterede arbejdstid er faldet med 40 millioner timer siden krisen startede i begyndelsen af marts måned. Det er et større fald end finanskrisen medførte over en periode på to år.

212.000 fuldtidsansatte. Det er tallet for, hvor mange færre timer medarbejdere i Danmarks private virksomheder har arbejdet i april måned sammenlignet med før krisen. Siden krisens begyndelse i marts måned svarer det til mere end 40 millioner færre arbejdstimer, viser en ny analyse fra Dansk Industri (DI).

Tallet dækker over medarbejdere hjemsendt med løn, afskedigede, hjemsendte uden løn samt medarbejdere på arbejdsfordeling, eller som på anden vis har oplevet arbejdstidsnedgang. 

- Det er et voldsomt fald på meget kort tid. Det svarer til en nedgang på 13,4 procent, og det kan sammenholdes med, at finanskrisen førte til 11,8 procent nedgang i præsterede arbejdstimer – men over en periode på to år, siger vicedirektør Steen Nielsen, DI.

Han understreger, at der er forskel på nedgang i beskæftigelse og nedgang i arbejdstid.

- Beskæftigelsen er faldet med 87.000 personer i marts og april måned. Når tallet for nedgangen i præsteret arbejdstid ligger så meget højere end faldet i beskæftigelsen, skyldes det, at rigtig mange medarbejdere er hjemsendt med løn eller har fået nedsat deres arbejdstid. Disse medarbejdere har beholdt deres job, men arbejder mindre end før krisen, siger Steen Nielsen.

Læs også: DI’s plan: Sådan redder vi titusindvis af eksportarbejdspladser

Info om COVID-19

Find DI’s og myndigheders hjælp, links og kontaktpersoner på dette site, hvor du også kan se arbejdsgivernes FAQ og DI’s svar.

Få vejledning om coronavirus

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Rikke Sonne

Rikke Sonne

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 4869
  • Mobil +45 2629 1015
  • E-mail riso@di.dk

Relateret indhold