25.05.20 DIB Nyheder

DI: Vi mangler fortsat åbne grænser

Regerings nye retningslinjer for erhvervsrejsende er et meget lille skridt i den rigtige retning. Men der er behov for yderligere. Grænserne skal åbnes for at redde eksporten, siger DI’s branchedirektør Michael Svane.

Udenrigsministeriet meldte mandag en række retningslinjer og konkrete rejseråd ud. Det er ministeriets håb, at der kan blive åbnet op for at foretage nødvendige erhvervsrejser til og fra udlandet.

Og selvom at det er positivt, at det nu bliver kommunikeret direkte, at nødvendige erhvervsrejser er undtaget fra Udenrigsministeriets almindelige rejsevejledninger, gør det ikke den store forskel for dansk erhvervsliv.

- Det er et meget lille skridt, som regeringen tager. Og vi vurderer ikke, at det vil have vil have den store positive effekt for virksomhederne. I praksis er der ikke den store forskel de kommende retningslinjer, og den praksis der har været under coronakrisen, siger branchedirektør Michael Svane, DI Transport.

Læs også: DI’s plan: Sådan redder vi titusindvis af eksportarbejdspladser

Hvornår åbner grænserne?

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) skriver i en pressemeddelelse, at mange af de over 800.000 danske job, der er knyttet til vores eksport kan forsvinde, hvis ikke der åbnes for erhvervsrejser.

- Det er dog afgørende for regeringen, at en genåbning for erhvervsrejsende sker sundhedsmæssigt forsvarligt. Vi må ikke risikere at sætte vores hidtidige, virkningsfulde indsats over styr, skriver udenrigsministeren.

Branchedirektør Michael Svane, DI Transport kvitterer for, at virksomhederne kan genoptage en del af den personlige dialog med deres udenlandske kunder.

Men understreger samtidig, at dansk eksport står i en historisk udfordret situation. Og at hvis vi skal have gang i eksporten, er det nødvendigt at få gang i erhvervsrejserne.

- Grænserne skal åbnes, så virksomhederne igen kan besøge deres udenlandske kunder og forretningsforbindelser. Vi mangler en afklaring på, hvornår regeringen vil genåbne grænserne og ikke mindst hvilke lande, Danmark vil indgå aftaler med, siger han.

Læs mere i Udenrigsministeriets retningslinjernerejseråd for erhvervsrejser og informationsmaterialet til tilrejsende erhvervsrejsende

Info om COVID-19

Find DI’s og myndigheders hjælp, links og kontaktpersoner på dette site, hvor du også kan se arbejdsgivernes FAQ og DI’s svar.

Få vejledning om coronavirus

Karen Witt Olsen
Skrevet af:

Karen Witt Olsen

Michael Svane

Michael Svane

Branchedirektør

  • Direkte +45 3377 4652
  • Mobil +45 4036 1348
  • E-mail misv@di.dk

Relateret indhold