Internetvirksomheden BLUETOWN ApS er på jagt efter risikovillig kapital, fortæller adm. direktør Peter Ib.

02.06.20 DIB Nyheder

Hvem vil låne os 35 mio. kr.?

Profil: Som nyere techvirksomhed er BLUETOWN ApS helt afhængige af ekstern finansiering. Men coronakrisen har frosset markedet for risikovillig kapital. Heldigvis kommer Vækstfonden og DI internetvirksomheden til undsætning, fortæller den adm. direktør.

Coronakrisen har ramt dansk erhvervsliv midt mellem øjnene. Forskellige virksomheder har forskellige udfordringer – og brug for forskellig hjælp.

DIBusiness har ringet til adm. direktør Peter Ib, BLUETOWN ApS, for at høre, hvordan corona påvirker virksomheden, der lever at sørge for internet og indhold til udviklingslande i samarbejde med blandt andre Microsoft og UNDP.

Coronavirus er her stadig – hvad er jeres udfordring?
– Som nyere techvirksomhed er vi dybt afhængige af at få tilført kapital til fortsatte investeringer. Vi skal bruge 35 mio. kr. i år, hvor vi efterfølgende er klar til en større skalering, der vil give os positivt cash flow. Lige nu er markedet for risikovillig kapital desværre frosset til, idet mange investorer afventer eller beskytter de investeringer, de allerede har. Det er forståeligt – men skidt for os.

Kan I bruge hjælpepakkerne?
– I første omgang kunne vi ikke. Vi har ikke omsætningstab og kan ikke bruge lønkompensationspakken. Nu ser det heldigvis ud til, at der er hul igennem i forhold til den såkaldte matchingsordning, hvor vi – op til en vis grænse – kan låne 3 kr. i Vækstfonden for hver 1 kr., vi selv kommer med. Og i forhold til at vi kan få fremrykket vores udbetaling under 8X skattekreditordningen fra november til juni.

Har DI kunnet hjælpe?
– I den grad. Vi har ringet flere gange om ugen de seneste fem-seks uger og fået meget og kompetent rådgivning, selvom vi ”kun” er 92 personer. Vi har desuden været case i et af de arbejdsudvalg, DI er med i, som en virksomhed, der ikke passede ind i de første hjælpepakker.

Hvordan ser I fremtiden?
– Internet er vigtigere end nogensinde før, så forretningspotentialet er der. Udviklingslandene har hårdt brug for viden om, hvordan de for eksempel håndterer coronavirus. Vi samarbejder lige nu med WHO og UNDP om at få den info ud i Ghana. Men det er også en hård overlevelseskamp. I den forbindelse vil hjælpepakkerne være af stor værdi for os. Og vi er meget glade for ”bare” at kunne låne. Vi vil helst klare os selv. 

Se video, der forklarer (på engelsk), hvad BLUETOWN ApS laver - og hvor. 

Den danske virksomhed BLUETOWN ApS. laver internet i egne, der ikke ellers har adgang. Virksomheden har lavet en lille film om, hvad og hvordan de arbejder.

BLUETOWN Aps.

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Karen Witt Olsen
Skrevet af:

Karen Witt Olsen

Anders Sparre

Anders Sparre

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3973
  • Mobil +45 2627 2494
  • E-mail asp@di.dk

Relateret indhold