5G er rygmarven i et trådløst mobil-netværk der er mange gange hurtigere end 4G. Potentialet er for 5G er enormt. Det kan blandt andet bruges til udvikling af mobile robotter, droner og automationsløsninger og  inden for industri, landbrug, medier og sundhedsteknologi.

12.05.20 DIB Nyheder

Ny mulighed: Test 5G i din virksomhed

Industriens Fond, DI, Aalborg Universitet og Togsverd Consult er klar med testcenter, hvor industrivirksomheder afprøver næste generations mobilnetværk, 5G.

Nye forretningsmuligheder, flere produkter og hurtigere processer. Næste generations mobiltelefoni, 5G, bliver et vigtigt værktøj, hvis dansk erhvervsliv skal kunne stå distancen i den internationale konkurrence.

Det forudser Thomas Hofmand-Bang, adm. direktør i Industriens Fond. Og derfor bevilliger fonden nu 3 mio. kr. til at fremme 5G-teknologien i danske virksomheder. En teknologi der snart bliver tilgængelig i Danmark.

- Der er kun én måde at få nyttig erfaring med ny teknologi, og det er ved at bruge den aktivt ude i virksomhederne. Det er netop planen med et nyt projekt, hvor virksomheder i langt større omfang kommer til at eksperimentere med 5G og andre trådløse kommunikationsteknologier, siger han.

5G har blandt andet vist sit værd i udviklingen af selvkørende biler og droner, men den er også et aktiv i digital omstilling af industriel produktion. Projektet føres ud i livet i et samarbejde mellem Aalborg Universitet, Dansk Industri og Togsverd Consult.

Dansk erhvervsliv er kendt for at udnytte nye digitale teknologier. Det har hidtil givet virksomheden et forspring i kampen om kunder og markedsandele. Skal vi holde fast i det forspring må virksomhederne også med i næste bølge indenfor trådløs kommunikation.

Se mere: Tech der tæller

5G og andre trådløse teknologier kommer til at revolutionere erhvervslivets brug af avancerede digitale teknologier. Christian Hannibal, Digitaliseringspolitisk chef

Prøv sandkassen i Aalborg

Aalborg Universitet har testfaciliteterne, der skal huse de deltagende virksomheders projekter.

- Vi glæder os til at hjælpe virksomhederne med at teste deres 5G-løsninger i vores trådløse ”sandkasse” i 5G Smart Production Lab, siger Preben Mogensen, professor i trådløs kommunikation ved Aalborg Universitet.

I et miljø, der minder en industrivirksomheds produktionsanlæg, kan 5G-projekterne blive testet. Derefter kan virksomhederne implementere løsningen hos sig selv.  

DI: Vejen til højteknologisk erhvervsliv

DI’s digitaliseringspolitiske chef, Christian Hannibal, håber projektet giver virksomhederne blod på tanden.

- 5G og andre trådløse teknologier kommer til at revolutionere erhvervslivets brug af avancerede digitale teknologier som kunstig intelligens, Internet of Things og Industri 4.0. 5G kan binde alle teknologier sammen og skabe et højeffektivt og højteknologisk erhvervsliv, siger han.

Tom Togsverd, direktør i Togsverd Consult, ser også et betydeligt potientiale, fordi mange virksomheders ønske om test-faciliteter nu bliver imødekommet.

- Det gælder både de, der udvikler mobile robotter, droner og automationsløsninger, og brugervirksomheder inden for industri, landbrug, medier og sundhedsteknologi. Et sådant sted har vi skabt nu. Vi glæder os til at komme rundt i landet og fortælle om potentialerne ved 5G og andre trådløse teknologier, siger han.

Læs også: 5G-handlingsplan kan løfte Danmarks digitale udvikling

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Fakta

5G projekt har følgende formål: 

·          At udbrede kendskabet til forretningsmulighederne i 5G og anden trådløs kommunikation til Industri 4.0 herunder edge computing, kunstig intelligens og realtids IIoT til et stort antal virksomheder.

·          At give virksomheder adgang til at afprøve teknologierne i den trådløse ”sandkasse” i 5G Smart Production Lab.

·          At tilbyde et mindre antal virksomheder mulighed for at deltage i pilotprojekter med at gennemføre 5G-løsninger, der kan være til inspiration for andre virksomheder.

·          At gennemføre netværksforløb, hvor virksomheder kan få vejledning og sparring til at igangsætte et projekt og implementere dette i egen virksomhed.

·          At sikre den løbende formidling af fremdriften og resultaterne fra AAU’s 5G Smart Production Lab, pilotprojekterne og netværksforløbende.

Christian Hannibal

Christian Hannibal

Digitaliseringspolitisk chef

Relateret indhold