Alle ved det.

Coronakrisen koster Danmark dyrt på utrolig mange måder. Også økonomisk.

250 mia. kr. var Nationalbankens foreløbige opgørelse af, hvad staten skulle låne tilbage i april. De 50 mia. kr. var fra før krisen. De 200 mia. kr. som direkte følge af regeringens økonomiske hjælpepakker.

Tirsdag kom opgørelsen fra Finansministeret, der i en pressemeddelelse skriver, at statens samlede finansieringsbehov skønnes til 294 mia. kr. i 2020.

DI’s under­direktør Morten Granzau, der medgiver, at det er  rigtig mange penge.

Han forklarer, at 300 mia. kr. svarer til, at staten skal låne penge til syv-otte Storebæltsforbindelser. I ét hug – inden 1. august.

– Hjælpepakkerne løber til juli, og staten skal sikre sig likviditet, inden pengene kan komme ud til virksomhederne. Modsat Storebæltsforbindelsen, der jo blev jo bygget over en længere årrække, siger han.

Læs også: DI’s plan: Sådan redder vi titusindvis af eksportarbejdspladser

Ikke nok på bogen

DI’s underdirektør forklarer, at Danmark godt nok har en national bankbog – statens konto* [Se faktaboks] i Nationalbanken – men ved udgangen af marts 2020 stod der ”kun” godt 130 mia. kr. 

Staten skal altså ud og låne. Og det er Dansk Industri (DI) normalt ikke fan af.

– Vi jubler normalt ikke over, at det offentlige stifter gæld. Vi er normalt varme fortalere for, at Danmark får statsbudgettet til at hænge sammen ved at øge væksten og trimme de offentlige udgifter. Men coronakrisen er alt andet end normal. Det er noget ekstraordinært, siger Morten Granzau.

Læs også: Verdenshandlen lider under coronakrisen

BNP brager ned

Det særlige lige nu er, at alle, der beskæftiger sig med økonomi – fra DI og Finansministeriet til Nationalbanken og Den Internationale Valutafond (IMF), forventer, at coronakrisen resulterer i, at væksten i Danmark og verden falder med uset hastighed.

I de mest pessimistiske scenarier falder Danmarks bruttonationalprodukt (BNP)* i år med 10 procent. Eller dobbelt så meget, som det faldt det første år under finanskrisen.

Det kalder på, at alt hvad der kan gøres, skal gøres, siger DI’s underdirektør.

– Alternativet til intet at gøre – eller til ikke at gøre nok – er, at Danmark bliver ramt af en recession på linje med den, der ramte verden i 1929. Med alt hvad der følger af konkurser, tvangsauktioner og massearbejdsløshed, siger han.

Det med arbejdsløsheden vender vi tilbage til. Først et kig på, hvordan det er muligt at låne så utrolig mange penge som 300.000.000.000 kr. er.

Læs også: Konkurrencedygtige virksomheder skal bære Danmark gennem krisen

Danmark var godt forberedt

Kort sagt var Danmark klar til krise.

Som et af få lande i verden har vi den såkaldte AAA-vurdering* hos verdens største kreditvurderingsbureauer som for eksempel Standard & Poor’s.

– Det vil sige, at Danmark bliver betragtet som en af de sundeste ”forretninger” i verden at investere i, siger Morten Granzau.

Han forklarer, at Danmarks fine kreditvurdering kommer af en kombinationen af lav offentlig gæld, overskud på den offentlige saldo*, udlandsformuen* og en generel meget fornuftig økonomisk politik.

– Skiftende regeringer har siden 2006 trimmet økonomien blandt andet gennem reformer af dagpengesystemet og pensionsalderen. Samtidig har der været sunde mål for de offentlige finanser lidt længere frem i tid. Og det kommer Danmark til gode nu, fordi investorernes tillid til dansk økonomi er høj, siger DI’s underdirektør.

Når økonomien blafrer – som i en global krise – søger investorer nemlig en ”sikker havn”.

– Investorer har behov for at føre deres penge i sikkerhed i en tid med høj usikkerhed. Danmark er sådant et sted, og det gør, at vi dels får AAA-kreditvurderingen og dels, at investorerne er villige til at låne den danske stat penge til en meget lav rente, siger Morten Granzau.

Læs også: Jobmarkedet, virksomhederne og samfundet har brug for genopretningsplan

Lån på mange måder

Præcis hvilken slags lån staten vil optage, er endnu usikkert. Der er forskellige økonomiske håndtag, Nationalbanken kan trække i på vegne af staten.

Nationalbanken mener, at Danmark formentlig vil gøre brug af en kombination af at udstede statsobligationer* i kroner og udenlandsk valuta, skatkammerbeviser* – gældsbeviser med kort løbetid, måske optage udenlandske lån og så måske bruge nogle af de opsparede 130 mia. kr., der stod på statens konto ved udgangen af marts.

- Nationalbanken lægger op til at spille på alle de tangenter, som er til rådighed, for at skaffe den nødvendige finansiering. Det er også et signal om, at lånebehovet er helt ekstraordinært stort, siger DI's underdirektør Morten Granzau. 

Læs også: Rekordstort tab af arbejdspladser

Ledige koster milliarder

Og nu til hvorfor de mange milliarder, Danmark skal ud at låne – forhåbentlig – er det hele værd. Kodeordet her er arbejdsløshed.

Når væksten falder i hele verden, falder Danmarks vækst også. Det er lig med flere ledige og flere konkurser.

Foreløbig er der cirka 50.000 nye ledige på grund af coronakrisen. Udover at det er et hårdt slag for den enkelte ledige, er de ekstra ledige også dyre for statskassen. Ikke kun i direkte omkostninger i form af dagpenge eller kontanthjælp – men også i tabte skatteindtægter, tabt produktion og velstand i øvrigt.

DI’s underdirektør Morten Granzau forklarer, at 400.000 kr. pr. person er den samlede pris, DI regner med, det koster, når en medarbejder bliver arbejdsløs.

– 50.000 nye ledige er mange. Men uden hjælpepakkerne, der blandt andet sikrer lønkompensation til cirka 150.000 medarbejdere, havde det utvivlsomt set meget værre ud. Og samtidig ville vi have set mange flere konkurser blandt ellers sunde virksomheder. Pengene til hjælpepakkerne er altså godt givet ud, siger Morten Granzau