Når Nærenergi skal sætte fyldestationer med biogas til busser i gang, foregår det normalt med eksperthjælp fra Sydkorea og Italien. Men på grund af rejserestriktionerne, kunne de eksperter ikke komme til Danmark.

Løsningen blev at sætte et par Augmented Reality-briller (AR) med indbygget kamera på en montør. Brilleglassene fungerede også som skærm. På den måde kunne eksperterne tegne og markere i montørens synsfelt, mens de guidede ham gennem et online-møde på Microsoft Teams.

Allerede inden coronakrisen brød ud, havde Nærenergi overvejet at bruge AR-teknologi i deres arbejde. Men krisen satte fart på processen.

- Med coronakrisen forudså vi problemer med at få eksperter ind fra udlandet. Derfor tog vi fat i en konsulentvirksomhed, der hedder Virsabi, som er eksperter i AR-teknologi. De hjalp os med en stabil internetforbindelse, udstyr og licenser, siger direktør i Nærenergi, Jacob Himmelstrup.

Læs også: EU er på rette kurs med grøn vej ud af coronakrisen, mener DI

Teknologi kan spare tid og penge

Da fyldestationerne skulle sættes i gang, var AR-brillerne en tvungen løsning for Jacob Himmelstrup og Nærenergi. Men med tiden håber han, at virksomheden ved hjælp af teknologien kan spare tid og penge.

- Coronakrisen tvang os til at gå ind i dette projekt. Men vi håber, at vi på sigt kan spare eksperterne. Hvis vi i fremtiden kan undgå, at eksperterne skal flyves fra Sydkorea til Danmark, kan vi både spare tid og penge, siger Jacob Himmelstrup.

Jens Lauritsen er chief product officer i Nærenergis samarbejdsvirksomhed Virsabi. Han mener, at teknikken også kan hjælpe andre virksomheder.

- Stort set alle brancher kan bruge de her teknologier. Men der, hvor vi det seneste års tid har set meget interesse, er i fremstillingsindustrien. Interessen er blevet større under coronakrisen. Vi oplever, at virksomhederne gerne vil kunne støtte og yde service til deres kunder, siger han.

Læs analyse: Coronakrise sætter digitalisering højt på dagsordenen

Teknologien er et tveægget sværd

Teknologier som Augmented Reality er blevet billigere og mere forbrugervenlige. Derfor mener associate professor på Århus Universitet Martin Brynskov, at teknologien bliver mere udbredt i fremtiden.

Det er der både fordele og ulemper ved, ifølge Martin Brynskov.

- Kameraer og mikrofoner i sammenhænge med virksomheder, kan give industrispionage. Omvendt er det også en kvalitetssikring, så arbejdet kan dokumenteres. Det er et tveægget sværd, siger han.

På nogle områder er det danske samfund forberedt på teknologier som AR. Mobiler er blevet allemandseje, og vi er opmærksomme på, at internettet kan være farligt. Men der er stadig mangler.

- Vi er ikke ret godt med, når det gælder lovgivning. I forhold til forvaltning skal vi finde ud af, hvor meget folk kan tillade sig at filme og optage i det offentlige rum og til møder, siger Martin Brynskov.

Han vurderer desuden, at det danske samfund også halter efter på det teknologiske område.

- På nogle områder er vi teknologisk underfrankeret sammenlignet med Kina og USA. Vi har ikke samme kapacitet til at lagre og tilgå data over internettet fremfor på hard disken. Det er ydelser, vi normalt modtager fra Apple, Google eller Alibaba fra Kina, siger han.

Martin Brynskov fortæller, at det er et problem, EU er opmærksomme på. Derfor fremlagde Europa-Kommissionen i februar 2020 en europæisk datastrategi, der blandt andet skal skabe en europæisk kapacitet til at lagre og tilgå data over internettet.

- Lige nu er vi i EU afhængige af USA og Kina, fordi vi ikke har plads til at gemme vores egen data. Det kan den europæiske datastrategi ændre på, siger han.

Læs også: DI ser frem til møde om lønkompensation

EU skal udnytte sin industrielle styrkeposition på det digitale område

Konstitueret direktør i Dansk Industri (DI) Christian Hannibal mener, at eksemplet med Virsabi og Nærenergi, er et godt eksempel på industri 4.0. Digitaliseringen har taget et stort spring på det industrielle område. Et område hvor EU, ifølge ham, har en styrkeposition.

- Derfor er vigtigt, at vi med den nye europæiske datastrategi får skabt mulighed for at udveksle data i erhvervslivet mellem virksomheder. Data er og bliver råstoffet for digitaliseringen, siger Christian Hannibal.

Han tror, at Danmark har mulighed for at få en førerposition, når det handler om frivillig udveksling af data b2b.

- Vi er gode til at samarbejde i erhvervslivet. Kombinerer vi det med digital parathed, har vi ingredienserne til et nyt stort dansk råstof-eventyr. Og det er råstoffer, der kan drive den grønne omstilling og samtidig fremme konkurrencekraft og innovation, siger han.

Læs analysen: Coronakrise sætter digitalisering højt på dagsordenen