Kenneth Aaby Sachse er formand for DI Hovedstadens Arbejdskraft udvalg og CFO i Foss A/S.

04.05.20 DIB Nyheder

Solstrålehistorie fra Frederikssund bør være inspiration for andre

Et stærkt samarbejde mellem kommunen, Frederikssund Erhverv og de lokale virksomheder har sendt rekordmange unge ind på en erhvervsuddannelse efter grundskolen. Det bør være inspiration til andre kommuner og lokale erhvervsliv om at følge trop, skriver Kenneth Aaby Sachse, formand for DI Hovedstadens Arbejdskraft udvalg og CFO i Foss A/S i debatindlæg.

Efter en periode, hvor alt for få unge har valgt en erhvervsuddannelse, har en massiv indsats fra Frederikssund Kommune, de lokale virksomheder og Frederikssund Erhverv resulteret i en stigning i antallet af unge, der har søgt ind på en erhvervsuddannelse i år.

For mig er det en solstrålehistorie i en ellers vanskelig tid for virksomhederne.

I lang tid har det nemlig været en refleks, at unge har søgt ind på gymnasiale uddannelser fremfor erhvervsuddannelser efter grundskolen. Der skal en helt særlig indsats til, for at flere af de unge skal finde interesse i erhvervsuddannelserne.

Men i Frederikssund har et stærkt samarbejde mellem kommunen, Frederikssund Erhverv og de lokale virksomheder virkelig styrket skole- og virksomhedssamarbejdet, og det har i dén grad vist sig at været et frugtbart samarbejde. Andelen af unge, der har søgt ind på en erhvervsuddannelse efter grundskolen, er steget fra 23,1 pct. sidste år til 28,6 pct. i år. Det er en rekordhøj andel i Hovedstaden, og ligger langt over andele fra de andre kommuner i regionen.

Læs også: Dansk erhvervsliv skal genstartes efter genåbning

Erhverv på skoleskemaet

Det viser, at der netop er brug for en fokuseret indsats for at knække koden, for at få de unge til at se mulighederne indenfor industrien – en opgave, som er blevet løftet i forrygende stil i Frederikssund.

Erhverv er bl.a. kommet på skoleskemaet i grundskolerne, og underviserne bliver klædt bedre på til at inddrage erhvervslivet i undervisningen gennem f.eks. ”Virksomhedssafari” på lokale virksomheder.

Samtidig er de lokale virksomheder gået foran og har været opsøgende ift. at komme ud til de helt unge i grundskolerne. Ved events som ’Campusdag’ og ’Kloge Hænder’, har lokale virksomheder stillet op og præsenteret den brede vifte af muligheder, der udfolder sig med en erhvervsuddannelse.   

Læs også: Hvad med efteruddannelse under covid-19?

Inspiration til andre

Det flotte resultat i Frederikssund Kommune bør samtidig være en inspiration til andre kommuner og lokale erhvervsliv om at følge trop.

Den høje stigning herfra viser netop, at med et målrettet samarbejde på tværs, er det muligt at vende kurven og tiltrække flere unge til erhvervsuddannelserne. Det betyder at virksomheder har bedre mulighed for at få kvalificerede medarbejdere.

Samtidig er tilstedeværelse og samarbejde med grundskolerne med til at gøre de enkelte virksomheder mere attraktive for de unge.

Det er glædeligt at se, hvor godt det er lykkedes i Frederikssund Kommune. Og en tendens, jeg håber, vi kommer til at se flere steder i fremtiden.

Læs også: DI opfordrer kommuner til at bruge flere penge

DI Debat

Her kommer medlemmer til orde med synspunkter om vigtige emner for deres virksomhed.

Debatindlæg kan blive bragt i DI Business magasinet, i DI Business’ daglige nyhedsbrev og på di.dk

Vi forbeholder os retten til at udvælge og beskære indlæg i forhold til pladshensyn og relevans. Du kan sende dit indlæg til redaktør Uffe Hansen på ufha@di.dk eller ringe på 3377 3888 for yderligere info.

 

Synspunkter på DI Debat er ikke nødvendigvis udtryk for DI’s holdning.

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Lone Folmer Berthelsen

Lone Folmer Berthelsen

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 4818
  • Mobil +45 4032 0943
  • E-mail lofb@di.dk

Relateret indhold