Professor Kenneth Rogoff er udover at være ekspert i finansielle krisen en sand skakhaj. I 2012 spillede han remis med den norske skakstjerne Magnus Carlsen. Rogoff selv mente dog, at det var mere held end noget andet. Ikke desto mindre har Rogoff som junior været blandt de bedste i USA.

29.05.20 DIB Nyheder

Stjerneøkonom: Vi rammer det værste økonomiske tilbageslag i over 100 år

Coronakrisen slår med længder de seneste 100 års økonomiske kriser og vil føre til staters fallit og et farvel til den globaliserede og urbaniserede verden, som vi kender den. Det forudser Kenneth Rogoff, der er professor ved Harvard University og tidligere cheføkonom i Den Internationale Valutafond (IMF).

Coronakrisen tegner til at lede til det værste økonomiske tilbageslag for verdensøkonomien, der er sket i moderne tid. Ikke en eneste nulevende person vil have oplevet noget lignende. Det slår den amerikanske stjerneøkonom og professor ved Harvard University fast i et interview med DI Business.

– Det umiddelbare fald i verdensøkonomien bliver sandsynligvis større, end noget vi har set i mere end 100 år, siger Kenneth Rogoff.

I modsætning til stemningen blandt visse investorer på de finansielle markeder, forventer han ikke et hurtig dyk efterfulgt af et hurtig opsving – også kendt som en V-formet krise. Tværtimod vil krisen trække ud.

– Jeg er dog optimist i den forstand, at jeg ikke tror, at det vil tage os helt lige så lang tid at komme os over denne krise, som det tog os at komme os over den store depression i 1929. Dengang tog det 10 år for USA at komme ud af krisen og tilbage til det samme niveau af økonomisk vækst. Jeg forventer ikke, at det tager lige så lang tid nu.

Læs også: Ny analyse: Svære udsigter for hurtigt comeback for dansk eksport

Ekspert i kriser

Kenneth Rogoffs udmeldinger er værd at lytte til. Om nogen er han en ekspert ud i historiske dårligdomme på den økonomiske front.

For cirka 10 år siden skrev han sammen med sin kollega på Harvard University, Carmen Reinhart, en meget omdiskuteret bog med titlen ”This Time is different – Eight Centuries of Financial Folly”.

I bogen studerede de to stjerneøkonomer 800 års finansielle kriser i 66 lande. Pointen var, at kriser havde en tendens til at ligne hinanden. Overmod og troen på en helt ny måde at vurdere værdier på – fra aktier til boliger – stod for fald. Historien gentog sig igen og igen.

Med coronakrisen er vi imidlertid endelig på ubetrådt land. Desværre ikke i positiv forstand, siger Kenneth Rogoff.

– Der er virkelig ikke nogen parallel i verdenshistorien, siger han.

Læs også: Corona og brexit er en utrolig kedelig cocktail for danske virksomheder

En krise ganget med 3

Kenneth Rogoff påpeger, at der selvfølgelig tidligere har været brutale og dræbende epidemier. Men for det første var de for det meste lokale. Og for det andet er det kun i moderne tid, at vi er rige nok til, at vi overhovedet har mulighed for at lukke økonomien så effektivt ned over det meste af verden – hvilket er essentielt for den økonomiske ødelæggelse.

– Det særlige ved coronakrisen er, at den er en kombination af en sundhedskatastrofe, en finansiel krise og en udbudskrise, siger han.

Kenneth Rogoff tilføjer, at det ser allerværst ud for udviklingslandene, der i forvejen er pressede.

– Mange har allerede store gældsproblemer og begrænset statslige muligheder for at bekæmpe virussen – også økonomisk. Jeg forventer, at vi kommer til at se en storm af statsbankerotter ulig noget verden har set siden 1930’erne.

Hurtig reaktion fra verdens regeringer

Ifølge Kenneth Rogoff står de udviklede lande, herunder Danmark, i en væsentlig bedre situation. Blandt andet er der grund til at glæde sig over, at verdens regeringer og centralbanker ser ud til at have lært af finanskrisen, hvor reaktionerne kom for sent og for småt. Nu har de ageret hurtigt og meget kraftfuld.

Milliarder af dollar, euro og kroner er blevet pumpet ud i økonomien for at holde hånden under virksomheder og borgere, der pludselig har set deres livsgrundlag forsvinde. Det har utvivlsomt været den helt rigtige strategi, fastslår Harvard-professoren, der ellers er blevet kendt for at advare mod risikoen ved blot at lade den offentlige økonomi køre med stadig højere gældsniveauer.

– Der har virkelig ikke været andre muligheder. Hele pointen med at spare i de gode tider er at have penge til at reagere kraftfuldt under ekstreme begivenheder. Og det her er en ekstrem begivenhed, siger Kenneth Rogoff og tilføjer:

– Når vi er ude af krisen, kommer vi helt sikkert til at have en debat om, hvor længe vi skal lade gældsbjergene vokse, særligt i takt med at befolkningen bliver ældre i den vestlige verden.

Kenneth Rogoff mener dog ikke, at det bør afskrække. Hans forskning af de seneste århundreders økonomiske kriser viser, at der er mange – ofte alternative måder – at håndtere statsgæld på, uden at det inkluderer mange års økonomisk smalhals for borgerne. Historisk har det eksempelvis været gennem højere inflation, selvom det virker usandsynligt i det nuværende scenario, delvise statsbankerotter, hvor gæld kun bliver delvist betalt tilbage og såkaldt finansiel repression, hvor renten på statslig gæld holdes nede, hvilket mindsker gældsbyrdens betydning, som man også så i USA efter 2. Verdenskrig.

Læs også: EU er på rette kurs med grøn vej ud af coronakrisen, mener DI

Vejen ud af krisen

Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvornår og hvordan vi kommer ud af den økonomiske krise, som corona­virusset har kastet verden ud i.

Kenneth Rogoffs er ikke i tvivl om, at det først og fremmest afgøres af, hvornår og hvordan vi formår at håndtere sundhedskrisen. Uden en løsning på denne, vil der heller ikke være en ende på de økonomiske problemer.

– Jeg er ikke virolog, men de eksperter, som jeg taler med, siger alle, at uden massevis af test, smittesporing og effektiv behandling vil det være meget svært at genstarte økonomien for alvor, siger han.

Kenneth Rogoff er selv optimistisk i forhold til, at der både vil være en vaccine og en effektiv behandling inden udgangen af næste år – og inden da vil stadig mere omfattende test hjælpe enormt. Men han understreger, at han ikke ser noget stort opsving foran sig med alle de problemer, som COVID-19 allerede har skabt.

– Vi kommer aldrig tilbage til situationen, som den var før. ­COVID-19 – og tanken om, at det kan ske igen – vil have en markant effekt på, hvordan vores byer, virksomheder og samfund er organiseret. De seneste årtiers trend i retning af stadig mere urbanisering vil måske ende. Og på samme tidspunkt må vi forvente at se en endnu stærkere reaktion mod globaliseringen, siger han og tilføjer:

– Der vil nok være nogle sektorer, som kommer stærkere ud, men overordnet set, så går vi en svær tid i møde.

Blå bog: Kenneth Rogoff

  • Professor i økonomi og offentlig forvaltning ved Harvard University.
  • Cheføkonom ved Den International Valutafond (IMF) fra 2001 – 2003.
  • Stormester i skak. I 2012 spillede han remis mod verdens højest placerede spiller Magnus Carlsen fra Norge.
  • Medforfatter til bogen ”This Time is Different: Eight centuries of Financial Folly”. Bogen har været meget omdiskuteret på grund af en fejl i beregningerne, der ifølge kritikere underminerede bogens pointer om, at høj gæld er risikabelt. Rogoff og Reinhart har afvist kritikken.

Info om COVID-19

Find DI’s og myndigheders hjælp, links og kontaktpersoner på dette site, hvor du også kan se arbejdsgivernes FAQ og DI’s svar.

Få vejledning om coronavirus

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Peter G. H. Madsen

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3832
  • Mobil +45 2974 3995
  • E-mail pema@di.dk

Relateret