Cirka halvdelen (56 pct.) af studenterne, som færdiggjorde en gymnasial uddannelse i 2017, og som siden er startet på en videregående uddannelse, holdt et eller to sabbatår. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik om studenters sabbatår. Analysen viser også, at studenterne, der holdt et enkelt sabbatår, arbejdede i ca. 75 pct. af den tid, de holdt sabbat.

- Det kan sagtens være en god idé, at studenter tager et eller to sabbatår, især hvis de unge bruger tiden til at prøve kræfter med et arbejde og bliver mere afklaret omkring, hvilken uddannelses- og karrierevej de vil tage, siger Mette Fjord Sørensen, chef for uddannelse og forskning i Dansk Industri (DI).

- Måske vil tendensen mod flere sabbatår vende nu. På grund af coronakrisen vil der i år formentlig være flere unge, der søger ind på en videregående uddannelse  – og færre der vil holde sabbatår. Derfor er det rigtig godt, at alle Folketingets partier i sidste uge indgik en aftale om, at der skal oprettes 5.000 nye uddannelsespladser på uddannelser, hvor der er gode beskæftigelsesmuligheder, siger Mette Fjord Sørensen.

- Det er vigtigt, at studenter tænker over, hvor længe de holder sabbat. Hvis de tager mange sabbatår, vil der være en risiko for, at deres faglighed fra gymnasiet går for meget i glemmebogen. Hver 4. student er fortsat ikke i gang med nogen uddannelse efter 27 måneder, og det kan nemt blive et problem – for den enkelte og for samfundet, siger Mette Fjord Sørensen.

- Fra næste år får studenter vejledning om både videregående uddannelser og som noget nyt erhvervsuddannelser. Det bredere vejledningssigte kan forhåbentlig få flere studenter hurtigere i gang med en kompetencegivende uddannelse, siger Mette Fjord Sørensen.