Chr. Hansen er ekstremt omstillingsparat, hvilket har vist sig at være en stor fordel under coronakrisen.

02.07.20 DIB Nyheder

Brexit-forberedelse gjorde fødevaregigant klar til Corona

Da Chr. Hansens produktion i Norditalien måtte lukke ned på grund af corona, kunne virksomheden lynhurtigt ændre arbejdsgangene.

Forberedelser til Storbritanniens farvel til EU’s indre marked viste sig at være guld være for den danske virksomhed Chr. Hansen, da coronakrisen ramte produktionen i Norditalien.

- Vi har jo i lang tid kørt forskellige scenarioer igennem for at undersøge, hvordan vi bedst kan tilrettelægge vores produktion, når Storbritannien forlader EU’s indre marked. Og paradoksalt nok viste forberedelser sig også at være yderst brugbare, da coronakrisen ramte, fortæller chef for public affairs Jesper Packert Pedersen.

Forberedselserne til Brexit betød helt konkret, at det var muligt for Chr. Hansen hurtigt at omlægge produktionen, da virksomhedens fabrik i Norditalien måtte lukke ned på grund af corona.

- Der var en klar game-plan, og dermed endte vi med slet ikke at komme i klemme, siger Jesper Packert Pedersen og tilføjer:

- Det er godt at vide, at organisationen er så smidig og agil, at den kan håndtere en sådan krise. Det giver en ro – også når vi kigger frem mod den 1. januar næste år, hvor Storbritannien forlader det indre marked.

Chr. Hansen præsenterede i dag, den 2. juli, regnskab for 2. kvartal, hvor de slog forventningerne  med en organisk vækst på 7 procent. 

Læs også: 42 møder senere: Storpolitik har trukket Brexit forberedelser i uendeligt langdrag

Info om COVID-19

Find DI’s og myndigheders hjælp, links og kontaktpersoner på dette site, hvor du også kan se arbejdsgivernes FAQ og DI’s svar.

Få vejledning om coronavirus

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Peter G. H. Madsen
Skrevet af:

Peter G. H. Madsen

Peter G. H. Madsen

Peter G. H. Madsen

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3832
  • Mobil +45 2974 3995
  • E-mail pema@di.dk

Relateret indhold