12.08.20 DIB Nyheder

Britisk nedtur af historiske dimensioner

Nye tal: BNP faldt med 20,4 procent i andet kvartal. Det koster mange danske eksportordrer

Britisk BNP skrumpede med svimlende 20,4 procent i andet kvartal, viser tal fra Office for National Statistics.

- Storbritannien er voldsomt hårdt ramt af coronakrisen. Britisk økonomi skrumper i det hurtigste tempo nogensinde, siger Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri (DI).

- Storbritannien er det land, der har oplevet den største nedtur i andet kvartal - end ikke Spanien, Italien og Frankrig har oplevet så stor tilbagegang, siger Allan Sørensen.

- Det er en nedtur af historiske dimensioner, der har ramt briterne. Der var dog lidt fremgang at spore i juni i takt med, at en række restriktioner er blevet lempet lidt igen, siger Allan Sørensen.

Sidste år eksporterede vi varer og tjenester for over 100 milliarder kroner til Storbritannien.

- Storbritannien er et af de markeder, hvor dansk eksport er faldet mest i andet kvartal. Restriktioner og svigtende efterspørgsel har spændt ben for mange eksportordrer. Fra nytår er briterne ikke længere en del af EU’s indre marked, og det vil desværre også svække danske virksomheders muligheder på det britiske marked, siger Allan Sørensen.

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Allan Sørensen

Allan Sørensen

Cheføkonom

  • Direkte +45 3377 3912
  • Mobil +45 2990 6323
  • E-mail als@di.dk

Relateret indhold