07.08.20 DIB Nyheder

Genopretning af amerikansk arbejdsmarked fortsætter

Nye tal: Bedre kongetal end ventet, men der er lang vej igen, mener DI

Beskæftigelsen i USA steg med 1,8 millioner i juli, mens ledigheden faldt til 10,2 procent. Det viser den nye jobrapport fra USA.

- Jobrapporten er bedre end ventet. Det er utrolig positivt, at vi nu har fået tre jobrapporter på stribe med stigende beskæftigelse. Det vidner om at genopretningen af det amerikanske arbejdsmarked er i gang. Indtil videre har de dog kun genvundet 9 ud af de 22 millioner jobs, der gik tabt i marts og april, siger Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri (DI).

- Høje smittetal og nye nedlukninger betyder, at der kommer til at gå lang tid, før alle de tabte jobs er blevet genbesat. Selvom der er gang i jobvæksten, så er der hver uge over en million nyledige i USA, siger Allan Sørensen.

- De ledige har indtil nu fået 600 dolllars ekstra om ugen, men denne ordning er udløbet, og politikkerne er ikke blevet enige om en ny støtteordning. Det haster med at få bragt flere i arbejde, ellers vil den høje ledighed få store negative konsekvenser for amerikanernes privatforbrug – den store motor i amerikansk økonomi, siger Allan Sørensen.

Danske virksomheder har over den seneste årsperiode eksporteret varer og tjenester for lidt over 163 mia. kr. – det gør USA til Danmarks største eksportmarked.

- Det er afgørende for dansk eksport og verdensøkonomien, at USA kan fortsætte de positive takter. USA har i starten af 2020 overtaget rollen som Danmarks største eksportmarked, og da de samtidig er verdens største økonomi, har de enorm betydning for dansk eksport. Eksportvirksomhederne er udfordret af svag efterspørgsel og lukkede markeder, derfor håber vi på en hurtig genrejsning af amerikansk og europæisk økonomi, siger Allan Sørensen.

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Allan Sørensen

Allan Sørensen

Cheføkonom

  • Direkte +45 3377 3912
  • Mobil +45 2990 6323
  • E-mail als@di.dk

Relateret indhold