Kina er den eneste store økonomi der vokser i 2020, og betydningen for dansk og global økonomi stiger støt trods betydelige politiske udfordringer. Negative nyheder om Kina fylder i den grad op i danske og vestlige medier. COVID-19, systemkritik og modstand mod kinesisk teknologi. 

Ikke mindst i USA er der damp på de Kina-kritiske kedler op til præsidentvalget i november, og ingen forventer, at det er slut med det. EU’s rammende betegnelse for Kina som ”en samarbejds- og forhandlingspartner, en økonomisk konkurrent og en systemisk rival”, er et godt udgangspunkt for en seriøs tilgang.

For det er ikke kun økonomiske overvejelser, der fortsat trækker i retning af samarbejde med Kina. Klimaændringer er formentlig verdens største eksistentielle udfordring, og der er ingen holdbare løsninger uden verdens største CO2-udleder og førende produktionsnation. Kina er meget ambitiøs på området, og danske myndigheder og virksomheder har dygtigt opbygget en særligt privilegeret position som rådgiver og foregangsland i Beijing.

Uundværligt marked

For dansk erhvervsliv i Kina gælder skismaet også. Der er på den ene side stigende og begrundet bekymring vedrørende kinesiske statssubsidier og manglende gensidighed, når det gælder markedsadgang. Men samtidig er Kina ubetinget stadigt mere attraktivt som marked for de fleste af vores virksomheder.

Dansk vareeksport til Kina er ifølge Danmarks Statistik steget i første halvår 2020 med mere end 20 procent sammenlignet med samme periode i 2019. Dertil skal lægges, at danske virksomheder i massiv grad producerer i Kina til det kinesiske marked. Værdien af aktiviteterne i de kinesiske datterselskaber opfanges ikke i eksportallene, men den er dog formentlig mindst ligeså stor som eksporten.

Mere end 500.000 mennesker arbejder for danske virksomheder i Kina. Det er langt det største tal uden for Danmark. DI styrer derfor efter stærke forpligtende aftaler i EU-regi med og om Kina for i fællesskab både at adressere ricisi, men også for at sikre fortsat dialog og investeringer for at indfri potentialet i det kinesiske marked.

Læs også: Lars Sandahl: Uden eksport intet opsving