31.08.20 DIB Nyheder

Ledigheden er faldet to måneder i træk

Efter en kraftig stigning i ledigheden i de første måneder af coronakrisen, er antallet af ledige faldet, så ledigheden nu er lavere, end da krisen ramte. Men faren er ikke drevet over for alle arbejdspladser, og det vil blive behov for at sætte målrettet ind, siger vicedirektør Steen Nielsen.

Ledigheden faldt i juli med 5.500 personer til 148.100. Det svarer til en ledighedsprocent på 5,2 pct., viser tal fra Danmarks Statstik.

- Arbejdsmarkedet er stærkt på vej tilbage efter coronakrisen. Antallet af arbejdsløse er nu faldet to måneder i træk, og ud fra de ugentlige ledighedstal fra Beskæftigelsesministeriet tyder alt på, at ledigheden også er faldet en del i august. Det er rigtig glædeligt, siger Steen Nielsen, vicedirektør i Dansk Industri (DI). 

- Det er værd at glæde sig over, at der i nat blev indgået en aftale mellem arbejdsmarkedets parter om en midlertidig arbejdsfordeling for resten af året. Arbejdsfordelingen kan bidrage til, at ledigheden ikke stiger i løbet af efteråret, i forbindelse med at lønkompensationsordningen netop er udløbet, siger Steen Nielsen.

- Langt størstedelen af de medarbejdere, der har været hjemsendt med lønkompensation har forladt ordningen igen inden ordningens udløb. I takt med at flere end 200.000 personer har forladt ordningen siden april, har vi samlet set oplevet et fald i ledigheden. Det er et klart signal om, at ordningen har virket efter hensigten, siger Steen Nielsen.   

- Det betyder dog ikke, at krisen er overstået for alle. Der er stadig mange virksomheder, som er ramt hårdt – og navnlig eksportvirksomhederne, forventer vi, vil have længere vej tilbage til normale tider. Der bliver behov for at sætte målrettet ind for at sikre, at de klarer skærene, siger Steen Nielsen.

Steen Nielsen

Steen Nielsen

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 3318
  • Mobil +45 2949 4557
  • E-mail snn@di.dk

Relateret indhold