MADE lancerer podcast om robotter

27.08.20 DIB Nyheder

Robotkollegaerne kommer – her er historien om dem

Podcast: Foreningen MADE lancerer podcastserien ”Min Robotven”. Første afsnit handler om, hvad den kollaborative robot er for en størrelse, hvordan den blev til, og hvilken tendens den føder ind i. Mød blandt andet Smooth Robotics, der kan skære 70-80 procent af indstillingstiden til en kompleks svejserobot

Hvad er en kollaborativ robot for en størrelse, hvordan blev den til, og hvilken tendens føder den ind i?

Disse spørgsmål stiller MADE Podcast i det første afsnit af i alt to i podcastserien ”Min Robotven”. Svarene finder vi sammen med de tre eksperter: opfinder af den kollaborative robot og stifter af Universal Robots Esben Østergaard, professor i robotteknologi ved Syddansk Universitet Henrik Gordon Petersen og faglig leder af Center for Robotteknologi på Teknologisk Institut Søren Peter Johansen.

En verden af Innovation

Derudover ser podcasten nærmere på, hvilke innovationer den kollaborative robot har sparket gang i inden for avanceret produktion. Blandt dem er robotstartuppen Smooth Robotics, der har opfundet svejsesoftwaren ”Smooth Tool”. I podcasten kan du høre direktør i Smooth Robotics Erik Mønster fortælle, hvordan svejseprogrammet til kollaborative robotter fungerer, og hvilken betydning softwaren har i praksis.

”Vi har været på besøg hos virksomheder, hvor emnerne er så komplekse, at de bruger adskillige dage: 3-4-5 dage på at lave indstillingen af en kompleks svejserobot. Der hvor vi har været, har vi set, at man kan reducere tiden med 70-80 procent,” fortæller Erik Mønster.

Smooth Robotics er en del af EU-projektet Robot Union, som MADE er partner i.

I RobotUnion får 40 udvalgte smv’er finansiering og adgang til teknologisk ekspertise til at udvikle automationsløsninger i sektorer, hvor der efterspørges flere robotter.

Projektet løber til og med 2020.

Læs mere om Robot Union på Robot Union’s hjemmeside

Læs mere om MADE’s internationale engagement på MADE’s side om internationale projekter.

 

Medvirkende:

Esben Østergaard, medstifter af Lifeline Robotics (2020), stifter af Universal Robots (2005), PhD i Robotteknologi og AI.

Henrik Gordon Petersen, Professor i robotteknologi ved Syddansk Universitet

Søren Peter Johansen, faglig leder af Center for Robotteknologi på Teknologisk Institut

Erik Mønster, adm. direktør i Smooth Robotics

Julie Lykke-Nedergaard, vært

Software til svejserobotter - demonstrationsvideo

Smooth Robotics

Fakta

MADE Podcast

Digitale tvillinger, sensorer, samarbejdende robotter, cirkulær produktion og nye materialer. MADE Podcast ser sammen med virksomheder og eksperter på tendenser og nybrud i dansk produktion og sætter det i perspektiv til resten af verden.

Du kan høre og downloade alle MADE Podcasts på podcast site, Apple Podcast og Spotify

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Christian Hannibal

Christian Hannibal

Digitaliseringspolitisk chef

Relateret indhold