Klimapartnerskabet for byggeri og anlæg barslede med 63 forslag i foråret, hvoraf nogle nu gradvist bliver omsat til politiske planer.

Grafik: Belle Djerberg
23.09.20 DIB Nyheder

5 veje til klimavenligt byggeri

Over 100 ledere fra virksomheder i branchen tog opgaven på sig i regeringens klimapartnerskab for byggeriet og nåede i mål med 63 forslag, der blev præsenteret i foråret.

Med det første spadestik til ethvert byggeri er der også taget en beslutning om betydelige energiforbrug. Lige fra brændstof til håndværkernes firmabiler til varmetab i byggeriet og produktion af beton.

Bygninger, broer og veje står nemlig for 30 procent af Danmarks CO2-udledning. Derfor er der nok at tage fat på, når bygge- og anlægsbranchen skal bidrage til det samlede mål om at skære 70 procent af landets CO2-udledning i 2030.

Over 100 ledere fra virksomheder i branchen tog opgaven på sig i regeringens klimapartnerskab for byggeriet i foråret og nåede i mål med 63 forslag.

– Der har været en fantastisk opbakning til arbejdet, og jeg er især glad for at teknologi og løsninger er på plads til at omsætte mange af anbefalingerne til handling. De kræver ikke ny innovation eller udvikling – mange af forslagene kan føres ud i livet i morgen, siger  Jesper Kristian Jacobsen, adm. direktør for Aarsleff-koncernen og klimapartnerskabets formand.

Nogle af partnerskabets forslag er allerede omsat til politiske udspil og flere vil følge efter håber han. Jesper Kristian Jacobsen fortsætter nu arbejdet i  regeringens Grønt Erhvervsforum.

Læs også: Aarsleff - Vi har på sin vis ansvaret for 7.000 familier

Opskrift til et grønnere byggeri

Byggeriets forslag fordeler sig på fem hovedspor, der i løbet af 10 år vil kunne reducere branchens CO2-aftryk markant. Her er de fem indsatsområder:

1: Fra sort til grøn opvarmning

Effekt: 1,8 mio. ton CO2 pr. år

De fossile brændsler skal ud, og den vedvarende energi skal ind til at varme bygninger op. Det kræver en plan for erstatning af naturgas med klimavenlige alternativer hos 400.000 bygningsejere, og af de sidste 100.000 oliefyr med varmepumper. Dertil skal bygninger energirenoveres, så der spares penge til el og varme for boligejere.

2: Intelligent styring og energi­renovering

Effekt: 1,25 mio. ton CO2 pr. år

20 – 25 procent af bygningers energiforbrug kan fjernes bl.a. gennem renovering af alle typer boliger og ejendomme. Løsninger til energieffektiviseringer er på plads. Det offentlige kan gå forrest med investeringer i egne bygninger. Økonomiske gulerødder som BoligJobfradrag til private styrker den udvikling.

3: CO2-regnskab for bygninger

Effekt: 1,13 mio. ton CO2 pr. år

Et CO2-regnskab for alt byggeri skal på plads. Det kræver, at vi kender materialernes klimaaftryk, så vi bruger materialerne klogere og i de nødvendige mængder. CO2-regnskaber skal derfor være et krav i den frivillige bæredyg­tighedsklasse og bygningsreglementet allerede fra 2021. For anlæg som veje, broer og jernbaner skal der også stilles krav til CO2-regnskaber.

4: Slut med CO2 fra byggepladser

Effekt: 530.000 ton CO2 pr. år

Det skal være slut med benzin og diesel på bygge- og anlægspladser. Vi skal bruge eldrevne gaffeltrucks og kraner og biobrændstof til gravemaskinerne. Dieseldrevne generatorer og varmekanoner til udtørring af fugtige byggematerialer skal erstattes med el og fjernvarme. Med den rigtige indsats er CO2-udledning fra byggepladser helt væk om 10 år.

5: Energimærker til alle bygninger

I dag er kun hver anden bygning energimærket. Alle bygninger fra før år 2000 bør energimærkes inden for fem år. Mærket skal have information om nuværende tilstand og muligheder for reduktion af varme-, el- og vandforbrug, samt forbedring af indeklimaet. Digital løbende opdatering er nødvendigt for ejere, rådgivere, håndværkere og banker. Det vil styrke private boligejere interesse for at energi­renovere.

Læs: Hele klimapartnerskabets rapport og anbefalinger

Fakta

Top-10 forslag fra klimapartnerskabet

 

·          Udfasning af naturgas til opvarmning: 1,54 mio. ton CO2 pr. år

 

·          Håndværkerbiler skal køre på el1,10 mio. ton CO2 pr. år

·          Livscyklus- og CO2-krav ved større byggeri: 0,60 mio. ton CO2 pr. år

·          10 procent lavere varmeforbrug: 0,56 mio. ton CO2 pr. år

·          Intelligent styring af energiforbrug: 0,51 mio. ton CO2 pr. år

·          Krav om klimaregnskab i projekter: 0,30 mio. ton CO2 pr. år

·          Udskiftning af de sidste 100.000 oliefyr: 0,28 mio. ton CO2 pr. år

·          Slut med diesel som brændstof på byggepladser: 0,28 mio. ton CO2 pr. år

·          Spar materialer og CO2 i projekteringsfase: 0,22 mio. ton CO2 pr. år

·          Generelt færre materialer, spild og affald: 0,2 – 0,6 mio. ton CO2 pr. år

Fakta

Styregruppen for byggeriets klimapartnerskab

·          Jesper Kristian Jacobsen, adm. direktør for Per Aarsleff A/S (formand)

·          Ingrid Reumert, vice president, Velux A/S (næstformand)

·          Peter Kaas Hammer, adm. direktør for Kemp & Lauritzen A/S (næstformand)

·          Ib Enevoldsen, adm. direktør, Rambøll Danmark A/S

·          Michael S. Larsen, adm. direktør, CG Jensen A/S

·          Henrik Frank Nielsen, senior vice president, ROCKWOOL Group

·          Lene Espersen, adm. direktør, Danske Arkitektvirksomheder

·          Gunde Odgaard, sekretariatsleder, BAT-Kartellet

·          Jakob Brandt, vicedirektør, SMVdanmark

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Peter Stenholm

Vicedirektør

  • Direkte +45 7216 0102
  • Mobil +45 4117 4736
  • E-mail pss@di.dk

Relateret