08.09.20 DIB Nyheder

Coronakrisen har ikke sluppet taget i dansk eksport

Nye tal: Eksporten faldt med 2,4 pct. i juli. Set over de seneste tre måneder har der været en tilbagegang i eksporten på 1,1 pct., viser tal fra Danmarks Statistik. Der kommer til at gå lang tid før eksporten kommer i omdrejninger igen, vurderer DI’s cheføkonom.

- Eksporten blev desværre ramt af en ny nedtur i juli. Efter et par måneder med fremgang, går det den gale vej igen. Coronakrisen er ikke et overstået kapitel, og derfor er det for tidligt for danske eksportvirksomheder at afblæse faren, siger Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri (DI).

- Efterspørgslen fra udlandet er fortsat markant lavere end normalt, og det betyder, at ordrerne ikke kommer hurtigt tilbage til virksomhederne. Det kommer til at tage tid at få eksporten tilbage i fulde omdrejninger igen, siger Allan Sørensen.

- Eksporten er den store motor i dansk økonomi og giver anledning til næsten 850.000 arbejdspladser i Danmark. Genrejsning af væksten i dansk økonomi kræver, at vi også får gang i eksporten, siger Allan Sørensen.

Betalingsbalancens opgørelse af den samlede danske eksport af varer og tjenester viser, at eksporten i juli er 17,2 procent lavere end året før.

- Vi eksporterer desværre væsentlig mindre til udlandet end før coronakrisen, siger Allan Sørensen.

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Allan Sørensen

Allan Sørensen

Cheføkonom

  • Direkte +45 3377 3912
  • Mobil +45 2990 6323
  • E-mail als@di.dk

Relateret indhold