For første gang i historien har kommissionen fået lov at udstede obligationer, og pengene svarer næsten til en fordobling af EU’s normale budget, fortæller Anders Ladefoged, underdirektør med ansvar for europapolitik i DI.

07.09.20 DIB Nyheder

Coronamilliarder fra EU starter i syd men ender i nord

EU’s genopretningsfond på 750 mia. euro lander i første omgang hovedsageligt i Sydeuropa. Til gengæld kan de mange milliarder skabe udvikling, der spiller lige ind i Danmarks største styrker. DI opregner fem 5 områder, hvor EU støtter eksport.

”Dette er Europas øjeblik”.

Sådan sagde Ursula von der Leyen, EU-kommissionens formand, da hun lancerede kommissionens forslag til en genopretningsfond på 750 mia. euro (cirka 5,5 billioner kroner).

I Dansk Industri er Anders Ladefoged, underdirektør med ansvar for europapolitik, enig.

- For første gang i historien har kommissionen fået lov at udstede obligationer, og pengene svarer næsten til en fordobling af EU’s normale budget. Det har gjort det muligt at undgå de prioriteringsslagsmål, der normalt er om budgettet, og øremærke mange flere midler til grøn omstilling og digitalisering. Pengene kan med andre ord bruges til at sætte en helt ny retning for udviklingen i Europa, som – hvis ikke det havde været for coronakrisen – havde været nærmest umulig at komme igennem med, siger han.

Læs også: Internationale beslutningstagere: Bæredygtighed er vigtigere end pris

Hver dansker vinder i gennemsnit knap 4.000 euro om året på vores deltagelse i det indre marked. Mens bidraget til kassen pr. dansker er mindre end 500 euro om året. Den gevinst vil ikke blive mindre af EU’s fokus på danske styrker. Anders Ladefoged, Underdirektør

Største direkte hjælp til Sydeuropa

Pengene vil – når Europa-Parlamentet også har godkendt med de modificeringer, det vil medføre – kunne udbetales til EU-medlemmer som enten lån eller bevillinger med medfølgende krav. Og det forudses, at sydeuropæiske lande som Italien, Spanien, Portugal og Grækenland vil søge og få langt størstedelen af pengene. Det sker tidligst i 2021 og de derpå følgende år.

Men selv om pengene altså i første omgang lander sydpå, skal mange af dem nok finde vej til Nordeuropa og Danmark, mener Anders Ladefoged.

- Fokus er på grøn omstilling og digitalisering, som er danske styrkepositioner. Så hvis en italiensk kommune vil investere i et nyt rensningsanlæg, skal det i udbud i hele EU. Det vil altså være mere end svært for landene at favorisere egne løsninger, siger Anders Ladefoged.

Han henviser til, at tal fra EU-kommissionen viser, at især små eksporterende lande er de største vindere i spillet om det indre marked.

- Hver dansker vinder i gennemsnit knap 4.000 euro om året på vores deltagelse i det indre marked. Mens bidraget til kassen pr. dansker er mindre end 500 euro om året. Den gevinst vil ikke blive mindre af EU’s fokus på danske styrker. Så det i høj grad ikke kun er EU’s men også Danmarks øjeblik, siger Anders Ladefoged. 

Læs også: Milliarder til oprydning af generationsforurening kan blive guldæg for Danmark

5 områder hvor EU støtter eksport

Historisk genopretningsfond

Danske virksomheder eksporterede sidste år varer og tjenesteydelser til EU for 755 mia. kr. En hurtig økonomisk genopretning i hele Europa er derfor afgørende for danske eksportvirksomheder. Aftalen om EU’s økonomiske genopretningsfond på svimlende 6.600 mia. kr., som EU’s ledere blev enige om på EU-topmødet i juli, er historisk. Gennem målrettede investeringer i forskning, udvikling, infrastruktur, sundhed, grøn omstilling og digital transformation skal fonden bringe europæisk økonomi tilbage på normalniveauet og styrke EU’s konkurrenceevne.

Det indre marked udfordret

To tredjedele af de 845.000 danske job, der er knyttet til eksport, er direkte afhængige af det indre marked. Desværre har coronakrisen ført til tilbageslag for det indre marked. Flere lande har indført nye nationale barrierer for at beskytte egne markeder og virksomheder. Der er behov for en samlet plan til at forbedre og udbygge det indre marked – både for varer, tjenester og arbejdskraft. Alene på serviceområdet vil fjernelse af eksisterende barrierer øge væksten i Europa med 2.500 mia. kr. om året, svarende til 2,4 procent af EU-landenes BNP.

Green Deal åbner døre

Europæisk klimaneutralitet i 2050 er det overordnede mål for European Green Deal. Men der udestår en politisk kamp om delområder. Det gælder eksempelvis energieffektivisering og bygningsrenovering, udbygning af vedvarende energi, cirkulær økonomi, styrkelse af energiinfrastruktur og forskning og udvikling af nye vedvarende energiteknologier. Klimamålene rummer enorme muligheder for dansk eksport. Alene det forhold, at Europa frem mod 2030 skal investere yderligere 2.000 mia. kr. årligt, vidner om potentialet for danske virksomheder.

Digital transformation

Den digitale transformation af Europa handler om vækst og arbejdspladser. Derfor er den digitale dagsorden også en absolut topprioritet for EU, hvor EU-Kommissionen inden udgangen af 2020 fremlægger forslag til etablering af European Data Spaces. Målet er at fremme deling af og adgang til data. Det gælder også for de nye teknologier, som er baseret på data, eksempelvis kunstig intelligens. Derfor kommer EU-Kommissionen i starten af 2021 med forslag til ny lovgivning, der gør brug af kunstig intelligens sikker og afspejler europæ­iske værdier på det digitale område.

EU styrker global handel

EU’s handelspolitik giver danske virksomheder lettere adgang til de globale markeder. I en tid hvor protektionismen vinder indpas mange steder i verdenen, er det derfor af største vigtighed, at EU fastholder en offensiv handelspolitik. EU’s handelsaftale med Mercosur-landende, Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay, er på plads, men afventer godkendelse i EU. Denne proces skal op i gear. Tilsvarende har EU netop afsluttet forhandlingerne om en opdateret handels­aftale med Mexico. Samtidig bør EU have som ambition i 2020 at færdiggøre de aktuelle handelsforhandlinger med New Zealand, Australien og investeringsaftalen med Kina.

Læs også: Ambassadører: Grøn omstilling kører videre i UK, US og Korea

Følg klima hos DI

Regeringen og dansk erhvervsliv har indgået 13 klimapartnerskaber. Vi præsenterer dig for hvert enkelt partnerskab, og følger udviklingen.

Læs mere om klimapartnerskaberne

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Anders Ladefoged

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 3609
  • Mobil +32 491 569 209
  • E-mail al@di.dk

Relateret