Det er fornuftigt og naturligt, at virksomhederne hver især konkret vurderer i hvilket omfang, det er muligt og hensigtsmæssigt at lade ansatte arbejde hjemmefra, siger medlemsdirektør Lars Frelle-Petersen, DI.

Foto: Colourbox
18.09.20 DIB Nyheder

DI: Målret coronarestriktioner mod problemområderne

DI har forståelse for regeringens nye coronarestriktioner, omend de kan virke meget vidtgående. Medlemsdirektør Lars Frelle-Petersen opfordrer regeringen til at fremlægge datagrundlag for nye restriktioner.

”Dansk Industri (DI) har fuld forståelse for vigtigheden af at få smittespredningen under kontrol, så vi kan undgå yderligere nedlukninger af samfundet.”

Sådan siger medlemsdirektør Lars Frelle-Petersen, DI, i en reaktion på statsminister Mette Frederiksens udmelding om yderligere restriktioner som følge af stigende smittetal for coronavirus.

-  Men det er vigtigt, at regeringen og myndighederne målretter restriktionerne dér, hvor problemerne er. En generel tidlig lukning af restauranter og eksempelvis bryllupsfester virker meget vidtgående, hvis de reelle problemer er piratfester og smitte i det sene natteliv, siger medlemsdirektør Lars Frelle-Petersen, DI.

Læs også: Storbyturismens højsæson blev en lavsæson 

Stærkt bekymrede for restauranter og oplevelsesvirksomheder

Især er direktøren stærkt bekymret for, at restauranter og andre oplevelsesvirksomheder nu igen bliver ramt hårdt af nye restriktioner.

- Der er brug for, at vi i alle dele af samfundet tager ansvar, får downloadet smitteappen og i det hele taget holder afstand, spritter af og efterlever myndighedernes anbefalinger om ikke at gå på job med symptomer. Ellers kommer mange virksomheder og arbejdspladser til at betale prisen for det. Derfor er det også fornuftigt og naturligt, at virksomhederne hver især konkret vurderer i hvilket omfang, det er muligt og hensigtsmæssigt at lade ansatte arbejde hjemmefra, siger medlemsdirektør Lars Frelle-Petersen, DI.

Han fortsætter:

- Rigtig mange oplevelsesvirksomheder har investeret tid og mange kræfter på at kunne holde åbent under kontrollerede forhold med sikker afstand og nøje forholdsregler. Hvis virksomheder nu skal rammes af nye restriktioner, bør man lægge datagrundlaget frem – og anvise en klar vej til, hvordan og hvornår de kan åbne mere igen, siger medlemsdirektør Lars Frelle-Petersen, DI.

Læs også: Hjælpepakke giver lang næse til event- og messeleverandører

Info om COVID-19

Find DI’s og myndigheders hjælp, links og kontaktpersoner på dette site, hvor du også kan se arbejdsgivernes FAQ og DI’s svar.

Få vejledning om coronavirus

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Lars Frelle-Petersen

Lars Frelle-Petersen

Medlemsdirektør

  • Direkte +45 3377 3606
  • Mobil +45 4097 4462
  • E-mail lfp@di.dk

Relateret indhold