- Når man tænker på, hvor lav inflation vi har i Danmark, er en årsvækst i de skattepligtige indkomster på 2,9 pct. ret kraftig. Det skyldes både flere i job og stigende lønninger i 2019, siger Bo Sandberg, skatteøkonom i DI.

- Men indkomstskatterne steg altså endnu mere end indkomsterne, nemlig med 3,7 pct. i 2019, siger Bo Sandberg.

- Provenuet fra bundskatten steg klart mest med hele 12,8 pct., men det skyldes især en teknisk omlægning fra skattereformen helt tilbage i 2009, hvor sundhedsbidraget gradvist er blevet udfaset til fordel for bundskatten – en langstrakt omlægning som netop i 2019 blev tilendebragt, siger DI-skatteøkonomen.

Trods stigende indkomster indbragte topskatten i 2019 en anelse mindre end året før. Topskatteprovenuet faldt således fra 17,4 mia. kr. i 2018 til 17,1 mia. kr. i 2019, svarende til et fald på 2,3 pct.

- Topskatteprovenuet ligger i disse år nogenlunde konstant i overkanten af 17 mia. kr. Det skyldes, at topskattegrænsen rykkes opad år for år, og også kommer til at gøre det i 2021 som en del af tidligere års skattereformer, siger skatteøkonom Bo Sandberg.

I syv ud af de seneste otte år er skatterne steget mere end indkomsterne

Billedet, af at skatterne stiger mere end indkomsterne, har været det samme i mange år, og derfor giver det ifølge DI mening, at sætte nyt fokus på indkomstskatten og især skatten af sidst tjente krone. På det helt korte sigt er det dog naturligt nok genopretningen ovenpå coronakrisen, der dominerer den økonomiske politik.

- Det er femte år i træk, at de samlede indkomstskatter procentvis stiger mere end indkomsterne, siger Bo Sandberg.

- Derfor er det heller ikke et urimeligt ønske, at vi frem mod 2030 skal arbejde i retning af lavere skat på sidst tjente krone sideløbende med lavere selskabsskat, en grøn skattereform og – nok så vigtigt – et mere enkelt og letforståeligt skattesystem uden for megen knopskydning, siger Bo Sandberg. 

- Det er velkendt og tåkrummende aktuelt, at der er nogle udfordrede hjørner af skattesystemet, som f.eks. ejendomsvurderingerne, gældsinddrivelsen og udbytteskatten. Men kerneydelsen, den automatiske opkrævning af indkomstskat, fungerer upåklageligt, og dermed har provenuet fra indkomstskatterne for længst rundet 400 mia. kr. og landede i 2019 på 424 mia. kr., siger Bo Sandberg.

Gennemsnitsskat på 42,5 pct.

- Den skattepligtig indkomst var i 2019 1.210 mia. kr. Heraf blev der betalt 424 mia. kr. i indkomstskat og 90  mia. kr. i arbejdsmarkedsbidrag. Det giver en gennemsnitsskat på 42,5 pct. for de 5,3 millioner danskere, der i 2019 var under skatteligning, siger skatteøkonom Bo Sandberg.