Det er Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrke, der står for Forsvarets forsyningskæde. De distribuerer ca. 95.000 forsendelser og tilbagelægger ca. 1,2 millioner kilometer årligt.

Foto: FMI Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
19.01.21 DIB Nyheder

Forsvaret høster gevinst ved samarbejde med private

Siden 2015 har Forsvaret gennemgået en stor modernisering af sin forsyningskæde. Det har kastet store gevinster af sig. Arbejdet er blandt andet foregået i samarbejde med Implement Consulting Group

I 2015 fik det danske forsvar kritik for mangelfuld logistik fra både statsrevisorer og soldater, for ikke at følge bedste praksis for supply chain. Det betød lange leveringstider på materiel, hvilket førte til forsinkede arbejdsopgaver for eksempelvis mekanikere.

Forsvaret gennemfører årligt mere end 100.000 indkøb for at drive skibe, fly og køretøjer. Derudover råder de over et budget på op mod 10 milliarder kroner. Trods den store opgave gjorde kritikken ondt.

- Det gjorde ondt på en militærorganisation, der jo i sin tid opfandt logistikken, siger Kim Astrup, der var programleder for ”Program Optimeret Forsyningskæde” (PROF). Programmet blev søsat som direkte konsekvens af kritikken og skulle modernisere Forsvarets arbejde med forsyningskæder.

Læs også: Karantæne vil bremse virksomheders mobilitet

Bedre intern afstemning

Under moderniseringen søgte Forsvaret hjælp ude fra. Hjælpen kom blandt andet fra universiteter og virksomheder – heriblandt konsulenthuset Implement Consulting Group, der fungerede som faglig rådgiver.

Samarbejdet har blandt andet skabt bedre afstemning mellem Forsvarets supply chain-organisation og soldaterne, fortæller partner i Implement Consulting Group, Michael Munkesø.

- Vi har blandt andet hjulpet Forsvaret med at få et bedre overblik over, hvad soldaterne skal bruge og få det leveret hurtigere. Vi har også hjulpet med at opbygge en organisation op omkring forsyningskæderne, så arbejdet fortsætter, efter programmet er slut, siger han.

Læs også: Omsætningstab på 157 milliarder kroner i dansk erhvervsliv

Stort netværk var nyttigt

Programleder Kim Astrup lægger blandt andet vægt på fordelene ved konsulentvirksomhedens store netværk.

- Implement har sat et stort aftryk på, hvordan vores supply chain-strategi blev skruet sammen. De har eksempelvis åbnet døre i deres netværk, så vi har kunne finde inspiration og sparring i virksomheder, der har haft lignende udfordringer med forsyningskæden, siger han.

Udover virksomheder, universiteter og konsulenthuse har Forsvaret også hentet inspiration i andre landes forsvar.

Læs også: Ny rapport: Virksomhedsledere har for lidt indsigt i cybersikkerhed

Blandt Danmarks største supply chain-projekter

Forsvaret og Implement Consulting Group er begge glade for det frugtbare samarbejde, der blandt andet skaber omkostningsbesparelser på 70 millioner kroner om året.

Programmet og de gevinster, det skabte, har også resulteret i, at Forsvaret i november 2020 vandt det uofficielle danmarksmesterskab i supply chain – Den Danske Supply Chain Pris – blandt andet på grund af stærk anvendelse af supply chain-teorier.

Michael Munkesø fra Implement Consulting Group roser både opbakningen og ambitionerne  Forsvaret.

- Det har været et af Danmarks største supply chain-projekter. Vi så, at der var en muighed for at levere effekt, og det er det, vi brænder for. Der var både ambitioner og opbakning i Forsvarets ledelse, og så er det sjovt at arbejde med en organisation om at skabe vigtige forandringer, siger han.

Læs mere om Den Danske Supply Chain Pris

DI: Rådgivere giver værdi

Fra Dansk Industris (DI) side lyder der først og fremmest et stort tillykke til Forsvaret med Den Danske Supply Chain Pris. Branchedirektør i DI Rådgiverne Katrine Ellersgaard Nielsen mener, at samarbejdet mellem Forsvaret og Implement Consulting Group kan være inspiration for andre.

- Programmet er et glimrende eksempel på den værdi, der opstår, når offentlige virksomheder samarbejder med private rådgivere. Det skal vi have mere af, så vi får en holdbar, effektiv og innovativ offentlig sektor, siger hun.

Hun henviser desuden til en analyse om offentlige lederes holdning til brugen af konsulenter og rådgivere.

- Analysen viser, at rådgiverne bidrager med værdi i opgaverne. 85 pct. af de offentlige ledere mener, at den værdi, de får for pengene ved at bruge eksterne rådgivere, er lig med eller større end omkostningerne, afslutter Katrine Ellersgaard Nielsen.

Læs også: Lars Sandahl: Fuldt stop for nye skatter og afgifter på virksomhederne

Fakta:

Om Den Danske Supply Chain Pris: 

- Uddeles af effektivitet.dk

Dommerkomiteen består af udvalgte supply chain-eksperter fra industrien og højere læreanstalter. 

Prisen uddeles årligt som en anerkendelse for at have arbejdet aktivt med supply chain og opnået resultater, som er blandt de bedste i branchen. 

- I år er 25. år i træk, prisen uddeles. 

Blandt tidligere vindere er Nilfisk, AMBU og Danfoss

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Info om COVID-19

Find DI’s og myndigheders hjælp, links og kontaktpersoner på dette site, hvor du også kan se arbejdsgivernes FAQ og DI’s svar.

Få vejledning om coronavirus

Katrine Ellersgaard Nielsen

Katrine Ellersgaard Nielsen

Branchedirektør

  • Direkte +45 3377 3960
  • Mobil +45 2333 1817
  • E-mail kaen@di.dk

Relateret indhold