- Med tilskuddet kan en lang række energispareprojekter blive til virkelighed - til fordel for virksomhederne og deres konkurrenceevne, Danmark og klimaet, siger branchedirektør Troels Ranis, DI Energi.

07.01.21 DIB Nyheder

Så er det nu: Få del i 175 energi-millioner

Mandag d. 18. januar 2021 kan private virksomheder igen søge tilskud til projekter, der sparer energi, når Erhvervspuljen for anden gang åbner. Der er afsat 175 mio. kr. i den nye runde - og du har to uger til at søge.

Privatejede produktions-, handels-, og servicevirksomheder kan fra mandag d. 18. januar 2021 igen søge Energistyrelsen om tilskud til projekter, der sparer energi.

Tilskuddet skal sikre god økonomi i klimavenlige projekter, der sænker energiforbruget og CO2-udledningen og forbedrer konkurrenceevnen hos virksomhederne.

Og det er en rigtig god idé, siger branchedirektør Troels Ranis, DI Energi.

- Det skal kunne betale sig for den enkelte virksomhed – ellers sker det ikke. Med tilskuddet kan en lang række energispareprojekter blive til virkelighed - til fordel for virksomhederne og deres konkurrenceevne, Danmark og klimaet, siger han.

Læs også:Nyt DI-udvalg hæver den grønne stemme

Alt fra belysning til procesanlæg

Energistyrelsen administrerer tilskuddet, og kontorchef Mads Krogh opfordrer Dansk Industri’s medlemmer til at udnytte muligheden:

- Tilskuddet kan gøre det til en god forretning at forbedre alt fra belysning til procesanlæg. Måske har man projekter i skuffen, der bare mangler finansiering. Så søg. Vi har 175 mio. kr., vi står klar til at dele ud i januar, siger han.

Der vil kun være åbent for ansøgninger fra 18. januar til 1. februar 2021 kl. 12.00, så det er med at komme i sving med at søge.

Tilskuddet dækker op til 50 procent af omkostningerne til et energispareprojekt.

Energistyrelsen opfordrer da også virksomheder til at være klar til at søge tilskud, når der åbnes for ansøgninger.

DI holdt sidste år et webinar med bl.a. Energistyrelsen om de nye erhvervs- og bygningspuljer. Du kan se webinaret inklusiv Q&A her.

Læs også: Grønt EU gør dansk klimamål billigere

Fakta

Klimatilskud til virksomheder

  • Tilskuddet skal fremme energibesparelser i danske virksomheder
  • Tilskuddet kan søges af privatejede produktions-, handel- og servicevirksomheder inkl. f.eks. landbrug, fiskeri, gartneri og skovbrug
  • Tilskuddet bidrager til energispareprojekter i virksomhederne og kan dække op til 50 % af en investering
  • Tilskuddet er en udmøntning af Energiaftalen fra 2018 og Klimaaftalen for energi og industri 2020.
  • Der er afsat 200 mio. kr. i 2020 og samlet set ca. 3,5 mia. kr. frem mod 2030.
  • Søg her: ens.dk/erhvervstilskud

 

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Karen Witt Olsen
Skrevet af:

Karen Witt Olsen

Troels Ranis

Troels Ranis

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 3683
  • Mobil +45 2328 5056
  • E-mail trra@di.dk

Relateret indhold