- Vi kan i den grad arbejde sammen om at tiltrække og udvikle flere megaevents som fx EM i fodbold, Roskilde festival og Tour de France. Det er begivenheder, der sætter Danmark på verdenskortet til gavn for rigtig mange dele af samfundet, siger Henriette Søltoft.

15.10.21 DIB Nyheder

DI: Brug dansk coronatryghed til at tiltrække turister

Der skal tempo på markedsføringen af Danmark som tryg rejsedestination, mener DI, der opfordrer til bredt samarbejde til fordel for dansk turistindustri.

Hver tredje danske virksomhed i turisme- og oplevelseserhvervet er finansielt presset efter 2020. Det er en markant forøgelse fra 2019, hvor 23 procent af dem var i økonomiske vanskeligheder, viser beregninger fra Dansk Industri (DI) i ny analyse.

Særligt rejsebureauer og reservationstjenester har økonomiske vanskeligheder, men også restauranter, luftfart, konferencecentre og andre underbrancher har haft økonomisk smalhals i forbindelse med coronakrisen, viser undersøgelsen. Samtidig er andelen af virksomheder med underskud i nogle brancher helt oppe på 60-70 procent.

- Det kan næppe komme bag på nogen, men nu har vi det sort på hvidt, hvor tung en økonomisk byrde coronakrisen har været for erhvervet, selv om kompensationsordninger har taget nogen af de værste konsekvenser for mange. Og for mange virksomheder tegner 2021 ikke til at blive meget bedre, siger vicedirektør Henriette Søltoft, DI.

Læs også: Ny SMV-chef støtter Frederiksens ambition om færre og bedre love

Sæt gang i udviklingen af erhvervet

Hun mener til gengæld, at Danmark har gode forudsætninger for at sætte hurtigt gang i generhvervelsen af de internationale turister, der har været totalt fraværende under coronakrisen.

- Danmark er – set i forhold til langt de fleste andre steder i verden – en meget tryg destination. Det har det altid været, men i forhold til pandemien og den restriktionsfri hverdag står vi nærmest helt unikt. Det skal vi med lynets hast have markedsført – blandt andet i samarbejde med de danske ambassader, siger Henriette Søltoft.

Hun opfordrer i det hele taget til bredt samarbejde til fordel for den danske turistindustri.

- Vi kan i den grad arbejde sammen om at tiltrække og udvikle flere megaevents som fx EM i fodbold Roskilde festival og Tour de France. Det er begivenheder, der sætter Danmark på verdenskortet til gavn for  rigtig mange dele af samfundet, siger Henriette Søltoft.

Læs analysen "Betydelige konsekvenser efter coronakrisen i turisme- og oplevelseserhvervet"

Fakta

DIs forslag til styrkelse af dansk turistindustri

  1. Sæt tempo på markedsføring af Danmark som tryg og åben destination - bl.a. igennem de danske ambassader, der kan supplere VisitDenmarks markedsføringsindsatser
  2. Styrk arbejdet med at tiltrække og fastholde megaevents
  3. Etablér Dansk Turismekapital, som skal støtte investeringer i overnatningskapacitet i kyst- og naturturismen
  4. Opret en innovationspulje målrettet turist- og oplevelseserhvervet, som giver mulighed for nye driftsinvesteringer og grøn omstilling.
  5. Understøt kulturerhvervets arbejde med data og forretningsudvikling

Info om COVID-19

Find DI’s og myndigheders hjælp, links og kontaktpersoner på dette site, hvor du også kan se arbejdsgivernes FAQ og DI’s svar.

Få vejledning om coronavirus

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Henrik Langgaard Lystbæk

Henrik Langgaard Lystbæk

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3957
  • Mobil +45 2284 6867
  • E-mail hely@di.dk

Relateret indhold