Velfærdslov er uambitiøs betontænkning, mener Sandahl
DI’s adm. direktør retter en skarp kritik af velfærdsloven. Den er en betontænkning, som vil beslaglægge milliarder af kroner og fjerne fokus fra, hvordan tingene kan gøres smartere og bedre, siger han i et interview til Berlingske.
Velfærdsloven, der blev fremlagt for få dage siden, har til formål at sikre, at det offentlige forbrug stiger i takt med at antallet af børn og ældre stiger. Den skal ifølge regeringen være med til at holde hånden under velfærden.
Men ifølge Dansk Industris (DI) topchef Lars Sandahl Sørensen risikerer loven at spænde ben for udvikling og fornyelse i den offentlige sektor og koste milliarder af kroner. Den er med topchefens øjne helt ud af trit med en virkelighed, hvor omstilling, innovation og nytænkning står øverst på dagsordenen.
Ifølge Lars Sandahl Sørensen er det en form for "betontænkning", hvor man fastholder status quo ud i al evighed, hvilket kan komme til at koste danskerne milliarder af kroner og fjerne fokus fra, hvordan man kan gøre tingene smartere. Det siger Lars Sandahl Sørensen i et interview til Berlingske, der bringes onsdag.
Læs hele artiklen i Berlingske her.
Oldnordisk, uambitiøs og fastlåst tankegang
Ifølge Lars Sandahl Sørensen er grundtanken i velfærdsloven i direkte strid med, hvad regeringen og Folketinget forventer af omverdenen og erhvervslivet.
- Forventningen til alle os andre er netop en evne til at forandre sig – se bare på den grønne omstilling, hvor erhvervslivet spiller en enorm rolle. Men i det offentlige vælger man så at gøre det stik modsatte ved automatisk og for altid at øge udgifterne. Det er en ret oldnordisk, uambitiøs og fastlåst tankegang, som ikke klæder et progressivt og forandringsorienteret land, siger han til Berlingske.
Ifølge DI’s topchef er der ingen tvivl om, at velfærdsloven både vil føre en stor stigning i udgifterne, og at loven samtidig vil være en stopklods for innovation og effektiviseringer i det offentlige.
- Fra virkelighedens verden ved vi, der er vant til at drive forretning, at hvis man per automatik lover at gøre alt dyrere hvert eneste år, så fungerer det som en betonspændetrøje, der fremmer vanetænkning og udhuler evnen til at konkurrere og til at opbygge en økonomisk råstyrke. Man er nødt til at stille det krav til sig selv, at man hele tiden skal blive mere effektive og i stand til at finde nye løsninger, siger han til Berlingske.
Han frygter også, at velfærdsloven med tiden vil føre til stigende skatter.
- Og så er vi for alvor i gang med at udhule os selv.
Mere samarbejde mellem det private og offentlige
Stod det til Lars Sandahl Sørensen så er det helt afgørende at starte med en ambition om at gøre tingene bedre og smartere. Og her er samarbejde mellem det private og offentlige helt afgørende.
- Hvis flere penge og medarbejdere altid var løsningen, var vi gået bankerot for længe siden. Historien er fyldt med eksempler på mennesker, der får gode idéer – både i det offentlige og private. Men det starter med, at man har ambitionen frem for bare at låse alt fast, siger DI’s topchef til Berlingske og tilføjer:
- De bedste resultater kommer, hvis vi kombinerer den offentlige tænkning med den private, og derfor gælder det også om at være ambitiøs i det offentlige frem for bare at låse tingene i beton. Der er behov for menneskelig tilskyndelse til hele tiden at finde nye løsninger.
Hold dig opdateret
Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.
