Brændt barn skyr ilden, lyder en gammel talemåde. En talemåde som stifter og CEO Christian von Scholten nu er ved at omskrive til sin egen version.

Det sker efter mødet med de danske myndigheder, når det kommer til at hente udenlandske medarbejdere til Danmark. Bøvlet med at få en enkelt it-ingeniør fra Uzbekistan til Danmark har skabt så mange frustrationer efter syv måneders sagsbehandling, at et snarligt væksteventyr kan føre til åbning af en afdeling i Tyskland i stedet.

- Vi skal ansætte 20 nye medarbejdere næste år, når vi for alvor skalerer op. De medarbejdere ville vi helst have til Danmark – men det giver ikke mening, hvis vi oplever den samme historie igen gange 20. Derfor overvejer vi at placere jobbene i Berlin. Det er både nemmere at få medarbejdere – og faktisk også billigere, fortæller Christian von Scholten.

Myndigheder krævede højere løn

Den 14 år gamle virksomhed digitaliserer blandt andet varmecentraler i bygninger for at optimere energiforbruget. Nu er kunderne for alvor klar og dermed også potentialet for et internationalt væksteventyr. NorthQ har i dag 20 ansatte, hvoraf de 18 er fra andre EU-lande. Men kampen om softwareingeniører er så stor både i Danmark og EU, at den videre vækst skal løftes af specialister fra lande uden for det europæiske fællesskab.

- Nu er markedet modent for vores løsninger. Og vi vil rigtigt gerne bidrage til, at Danmark bliver det grønne svar på Silicon Valley. Men når vi ikke kan få medarbejderne hertil, bliver vi nødt til at se på andre muligheder, siger Christian von Scholten.

En af stridspunkterne med Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) har været lønnen til den nye medarbejder. Her var virksomhed og medarbejder enige om en månedsløn på 37.000 kr. i starten, hvor der også var brug for efteruddannelse til softwareingeniør. Det svarer til beløbsgrænsen på 445.000 kr. om året.

Her krævede styrelsen, at NorthQ hævede lønnen til 45.300 kr. om måneden, fordi medarbejderen var uddannet hardware-ingeniør.

- Jeg har ganske enkelt svært ved at forstå, hvorfor myndighederne skal blande sig i den løn, vi betaler. Vi er jo ikke i konflikt med beløbsgrænsen, siger Christian von Scholten.

Læs også: Han blev træt af kampen om Tordenskjolds soldater

Takker nej til job i Danmark

Rådgiverne fra EY hjælper virksomheder med at få udenlandsk arbejdskraft til landet. Og her mærker EY de stigende frustrationer hos både små og store danske virksomheder, hvor bøvlet får udenlandske medarbejdere til at droppe job i Danmark.

- Der er udenlandske medarbejdere, der takker nej til at komme til Danmark f.eks. fordi sagsbehandlingen, især for familiemedlemmer tager for lang tid, ligesom kravet om at lønnen skal indbetales til en dansk bankkonto volder problemer. Det gælder især tidsbegrænsede ansættelser, hvor udlændingens faste udgifter jo forbliver i udlandet, fortæller Rikke Wolfsen, der er ansvarlig for den daglige drift af EYs danske immigrationsafdeling.

Det kan eksempelvis være ved kortere projektopgaver i Danmark på 6 – 12 måneder, hvor der blandt andet er krav om indbetaling af løn til dansk bankkonto.

Lang sagsbehandling

Derudover betyder stærkt begrænsede ansøgningskategorier for sådanne ophold samt en sagsbehandlingstid på pt. mere end fire måneder, at virksomheder kan tvinges til en anden løsning og eventuelt flytter opgaven ud af Danmark. Det rammer især større virksomheder, der vil trække kompetencer fra udenlandske datterselskaber til landet for at løse opgaven.

- En anden faktor kan også være problemer med at få familien til Danmark. Det tager i øjeblikket ca. fire måneder at få udstedt en tilladelse som medfølgende familiemedlem til en udlænding, der skal arbejde i Danmark. Og rigtig mange ønsker forståeligt nok ikke at rykke til Danmark i en længere periode uden familien – især i en tid med corona-epidemien, siger Rikke Wolfsen.

Derfor nytter det ikke meget, at udlændingen, der skal arbejde i Danmark, kan få hastebehandlet sin ansøgning for at kunne starte hurtigt med arbejdet, når familien ikke kan følge trop. Realiteten bliver derfor ofte, at hele familien forbliver i udlandet, indtil alle tilladelser er udstedt, eller i nogle tilfælde vælger ikke at tage til Danmark.

- Der har siden 2017 været så mange stramninger, at Danmark efter min bedste overbevisning går glip af arbejdspladser, der i høj grad ville kunne gavne dansk økonomi. Stramningerne synes ofte at ske på baggrund af få enkeltsager, tit inden for enkelte brancher, som bredes ud og derved rammer erhvervslivet bredt. Og det er ikke rimeligt, siger Rikke Wolfsen.

Læs også: Vismænd vil lette adgang til udenlandsk arbejdskraft

DI: Bøvl koster Danmark dyrt

Dansk Industri deler virksomhedernes kritik af problemerne med at få udenlandsk arbejdskraft landet. Det skader både virksomheder, men også samfundet generelt, fortæller chefkonsulent inden for arbejdsmarkedspolitik Søren K. Høfler.

- Det er utrolig ærgerligt, når virksomhederne oplever, at mulighederne for at rekruttere international arbejdskraft bliver begrænset gennem øget kontrol, lange sagsbehandlingstider og flere benspænd, siger han.

DI pointerer, at det selvfølgelig er afgørende, at international arbejdskraft, såvel som national arbejdskraft overholder gældende regler.

- Men det er også vigtigt, at reglerne ikke uforholdsmæssigt begrænser virksomhedernes mulighed for at rekruttere, så det i værste tilfælde betyder, at virksomhederne ser sig nødsaget til at placere deres arbejde i udlandet, siger han.

Udenlandske medarbejder bidrager betydeligt til det danske arbejdsmarked. Ifølge DI’s beregninger skabte  de cirka 250.000 udenlandske medarbejdere i Danmark således økonomisk værdi for 187 milliarder kroner i 2020.

-  Der er derfor ingen tvivl om, at den internationale arbejdskraft er afgørende for Danmark og vores danske arbejdsmarked, siger Søren Høfler.

Læs også: Højeste vækst i 27 år bremses af mangel på medarbejdere