Salget af transportrobotter fra MiR er steget med 40 procent i perioden januar til september i år sammenlignet med de samme ni måneder i 2020.

MiR/PR
19.11.21 DIB Nyheder

Danske robotter aflaster lagerfolk i hele verden

Medarbejdermangel og Coronapandemien er blandt årsagerne til massiv vækst i salget af servicerobotter til hele verden. Den danske robotvirksomhed MiR er blandt dem, der nyder godt af udviklingen.

Der er fuld tryk på salget af professionelle servicerobotter i hele verden. Ifølge en statistik fra ”International Federation of Robotics” (IFR), steg salget af dem i 2020 med 41 procent. Det svarer til i alt 131.800 enheder, der altså nu blandt udfører arbejde for fremstillingsindustrien, logistiksektoren, detailhandlen, landbruget og sundhedssektoren.

Fremgangen kan også mærkes hos den danske robotvirksomhed MiR. Her er salget af transportrobotter ifølge en kvartalsrapport fra moderselskabet Teradynes steget med 40 procent i perioden januar til september i år sammenlignet med de samme ni måneder i 2020.

- Trenden er, at mobile robotter bliver installeret i eksisterende miljøer. Vi oplever stor efterspørgsel i industrien på robotter, der både kan køre ind under ting og kan navigere på smalle steder, i små elevatorer osv., siger Søren Nielsen, adm. dir. i MiR.

Han mener, at mangel på folk er en væsentlig del af grundene til, at robotterne vinder frem.

- Automatisering af den interne logistik er simpelthen en mere holdbar strategi til at sikre en kort gennemløbstid og en høj leveringsevne, konstaterer Søren Nielsen i en pressemeddelelse.

Læs også: Tesla-eventyr i Tønder efterlyser arbejdskraft

Transportrobotter til Ungarn

Ifølge samme pressemeddelelse var det også mangel på arbejdskraft, især lagerarbejdere, der motiverede virksomheden TE Connnecivity til at købt en flåde på seks MiR200-robotter til deres fabrik i den ungarske by Esztergomr.

Hans Roberto Lu, VP technology hos TE Connectivity vurderer, at omstillingsparathed er en af de vigtigste parametre ved de mobile robotter:

- Den største fordel ved MiR-robotterne er, at de er i stand til at navigere uden særlige markeringer på gulvet eller installation af styringshardware. Det gør dem lette at tilpasse til de dynamiske miljøer på vores mere end 100 lokationer, siger Hans Roberto Lu.

Læs også: Fra klimarenovering til metrocirkel - Danmarks 53 bedste designs er fundet

Dansk roboteventyr må gerne vokse mere

Også virksomheder som IKEA har købt de danske robotter fra MiR, og i tredje kvartal 2021 har virksomheden øget salget med 27 procent i forhold til andet kvartal. Det får Rikke Zeberg, branchedirektør i DI Digital til at drømme om et stort væksteventyr for den danske robotklynge.

- Danmark er blandt de førende robotnationer i verden, og derfor ser vi også et enormt vækstpotentiale i dem. De kan bruges til at automatisere arbejdsgangene, f.eks. ved at aflaste tunge løft, så medarbejderen skånes. Eller robotterne kan klare manuelle og tidskrævende opgaver, såsom kvalitetssikring af produkter, siger branchedirektøren.

På de globale markeder er vores nationale robotklynge med til at øge danske virksomheders konkurrenceevne og eksportmuligheder, mener hun.

- Derfor er det også vigtigt, at vi fastholder og udvikler vores position ved fortsat at gøre robotter til en del af løsningen, siger Rikke Zeberg.

Læs også: Video: DI og et halvt hundrede virksomheder på Tysklandsfremstød

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Sofia Boskovic

Sofia Boskovic

Konsulent

  • Direkte +45 3377 4792
  • Mobil +45 2886 9722
  • E-mail sobo@di.dk

Relateret indhold