Selvtest er en markant billigere løsning set fra et samfundsperspektiv. Testene er billigere, og det kræver intet personale. Derfor skal selvtest selvfølgelig også være gratis for danskerne, så udbredelsen bliver stor, siger Morten Høyer, kommunikationsdirektør i DI.

01.12.21 DIB Nyheder

DI vil give virksomheder adgang til gratis selvtest

Det skal være muligt at få en gratis selvtest på arbejdspladser, universiteter, skoler eller derhjemme. Det mener DI, der forventer, at tiltaget kan få færdigvaccinerede ud af testkøerne.

Det kan tage lang tid bare at logge ind på coronaproever.dk, og derefter kan der gå flere dage, inden du kan få en testtid i det lokale testcenter. Og med de nye krav til coronapas, som trådte i kraft mandag, er presset på testcentrene steget yderligere. Med et nyt forslag vil Dansk Industri (DI) gøre selvtest til en del af den offentlige teststrategi for at mindske presset på testcentrene, men samtidig øge testningen af danskerne.

- I DI mener vi, at det skal være muligt at få en gratis selvtest på arbejdspladser, universiteter, skoler eller derhjemme. Det vil gøre det både nemmere og hurtigere for den enkelte at blive testet samtidig med, at det vil være med til at holde smitten nede. På den måde undgår vi forhåbentlig yderligere restriktioner og tager noget af det pres på testcentrene, som man i øjeblikket oplever, fortæller Morten Høyer, kommunikationsdirektør i DI.

Får vaccinerede ud af køerne

Ifølge DI’s forslag skal selvtest ikke indgå i coronapasset, men det skal være et væsentligt supplement til testcentrene og dermed en del af det samlede test-setup.

- Det betyder bl.a., at de vaccinerede ikke skal belemres med at gå i testcenter, når de selv vil være helt sikre på, de ikke bærer smitte. De skal kun derhen, når myndighederne beder dem om det. Dermed undgår de at stå i køerne, og de giver bedre plads fra andre i testcentrene, forklarer Morten Høyer.

- Det er også nemmere for både en virksomhed og for medarbejderen selv at tage en selvtest end at skulle en tur om ad et testcenter langt væk, hvis nu coronapasset skulle være udløbet.

Læs også: DI om restriktioner: Coronapasset skal holde landet åbent

En billigere løsning

I dag er cirka hver tredje coronasmittede uden symptomer, og dermed vil selvtest også kunne hjælpe til at bremse smitten.

- Selvtest kan være med til at finde coronatilfælde hos personer, der i øvrigt ikke har symptomer, men stadig kan bringe smitten videre. Det kunne f.eks. være inden julefrokosten eller en anden deltagelse i et indendørs arrangement med mange deltagere. Dermed vil vi finde flere smittede og undgå, at de smitter andre, siger DI-direktøren.

SSI har tidligere sagt til DR, at selvtest kan være et godt værktøj til både at give mere tryghed og muligvis også til at bremse smittekæder. Et studie viser da også, at selvtest er lige så effektive som kviktest.

- Og så er selvtest en markant billigere løsning set fra et samfundsperspektiv. Testene er billigere, og det kræver intet personale. Derfor skal selvtest selvfølgelig også være gratis for danskerne, så udbredelsen bliver stor, siger Morten Højer.

DI’s forslag skal gøre, at virksomheder og uddannelsesinstitutioner får selvtest stillet gratis til rådighed. For privatpersoner skal det være gratis at bestille en selvtest med NemID, og så bliver den sendt hjem til den enkelte, eller man kan hente en på apoteket ved fremvisning af sundhedskort.

Info om COVID-19

Find DI’s og myndigheders hjælp, links og kontaktpersoner på dette site, hvor du også kan se arbejdsgivernes FAQ og DI’s svar.

Få vejledning om coronavirus

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Rasmus Anderskouv

Rasmus Anderskouv

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 3853
  • Mobil +45 2949 4621
  • E-mail raa@di.dk

Relateret indhold