21.12.21 DIB Nyheder

DI: Beskæftigelsen sætter rekord

Der kom 12.000 flere personer i job fra september til oktober. Beskæftigelsen er nu steget ni måneder i træk, og der er samlet set 135.000 flere personer i job end i januar måned, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Beskæftigelsen sætter rekord. Antallet af lønmodtagere steg i oktober til 2.895.000.

- Det er et lille julemirakel, at så mange virksomheder, der var yderst pressede under sidste coronanedlukning, har vundet de tabte job tilbage. Den flotte fremgang på arbejdsmarkedet siden februar, blev forstærket af endnu en god måned i oktober, siger Steen Nielsen, vicedirektør i Dansk Industri.

- Lige nu har virksomhederne store udfordringer med at skaffe nok kvalificerede medarbejdere til de mange ledige stillinger. Det betyder, at mange virksomheder siger nej til ordrer. Vi bliver nødt til at gribe alle muligheder for at skabe vækst og udvikling i en tid, hvor corona igen spiller en stor rolle, siger Steen Nielsen.

- Til jul ønsker vi os en plan fra regeringen om, hvordan vi øger udbuddet af arbejdskraft. Flere indvandrere bør komme i arbejde, og beløbsgrænsen skal sænkes, så det bliver lettere at hente udenlandske medarbejdere til landet. Der skal simpelthen gøres meget mere for at hjælpe virksomhederne, så det ikke koster velfærd og vækst, siger Steen Nielsen.

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Steen Nielsen

Steen Nielsen

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 3318
  • Mobil +45 2949 4557
  • E-mail snn@di.dk

Relateret indhold