I det seneste år har 24.000 personer i gennemsnit  fået nyt job hver måned, mens 20.000 i gennemsnit har mistet deres arbejde. Det har ført til et stort fald i den samlede ledighed.

22.12.21 DIB Nyheder

DI: Korteste ledighedsperiode i 10 år

Bare fire måneder er den gennemsnitlige ledighedsperiode, og det er det korteste i mere end 10 år, viser en ny analyse fra Dansk Industri, der konkluderer, at der ikke findes en ”ledighedskø”

Ansæt én af de 100.000 ledige. Sådan har det ofte lydt i debatten i de senere måneder, når snakken er faldet på den allestedsnærværende mangel på arbejdskraft. Mange arbejdsgivere oplever dog, at der ikke er ledige at tage af, når de skal rekruttere. Og det er der en grund til.

- Danskere uden arbejde er ledige i ekstremt kort tid. I gennemsnit er det fire måneder, og det er den korteste periode, vi har oplevet i mere end 10 år. Der er simpelthen så mange ledige stillinger, at der ikke er medarbejderne til at besætte dem, forklarer vicedirektør Steen Nielsen, arbejdsmarkedspolitisk chef i DI.

I det seneste år har 24.000 personer i gennemsnit  afsluttet et ledighedsforløb hver måned, mens 20.000 i gennemsnit har indledt at ledighedsforløb. Det har ført til et stort fald i den samlede ledighed.

Selv i andre år med mere eller mindre konstant ledighed, er der imidlertid stor udskiftning af de ledige. I 2019 var der f.eks. i gennemsnit både 21.500, der henholdsvis afsluttede og indledte et ledighedsforløb hver måned.

- Det er simpelthen en myte, at der er en ”ledighedskø”. De fleste kommer meget hurtigt i arbejde, og i mange jobcentre har de reelt ikke en eneste ledig at tilbyde de virksomheder, der mangler. Det er ikke jobcentrenes skyld, men der er ikke nogen, siger Steen Nielsen.

Læs også: 158.000 stillinger ikke besat

Der findes ingen ledighedskø, og manglen på medarbejdere er helt reel, hvad enten man bryder sig om det eller ej. Steen Nielsen, Vicedirektør

Reel mangel på arbejdskraft

Selv om ledigheden ikke ændrer sig i løbet af en måned, er der masser af ledige, som får job i virksomhederne. Ligesom der også vil komme nye ledige i form af personer, der har mistet deres job eller netop har afsluttet en uddannelse. Sådan er dynamikken på arbejdsmarkedet i både gode og dårlige tider.

- Nogle gange hører man det argument, at virksomhederne skal vende blikket mod de 100.000 ledige herhjemme, før de tænker på at hente flere udenlandske medarbejdere. Man kan af denne debat fejlagtigt få det indtryk, at de 100.000 ledige er en konstant gruppe, der består af personer, der har været ledige længe, og som konstant står til rådighed. Det er på ingen måde tilfældet, fortæller DI-chefen og tilføjer:

- Og så er ledigheden heller ikke længere 100.000, men kommet helt nede på 88.000 i oktober 2021. Der findes ingen ledighedskø, og manglen på medarbejdere er helt reel, hvad enten man bryder sig om det eller ej. Derfor skal vi også gøre alt, hvad vi kan for skaffe mere arbejdskraft.

Blandt de dagpengemodtagere, der startede et ledighedsforløb i andet kvartal 2020 var en tredjedel allerede ude af offentlig forsørgelse blot fire uger senere. Efter 26 uger – eller et halvt år – var det godt to ud tre, der var ude af offentlig forsørgelse.

Læs også: Sådan vil politikerne sikre arbejdskraft i 2022

Note: Det meget lave tal for december 2013 skyldes en teknikalitet, idet man her indførte uddannelseshjælp for kontanthjælpsmodtagere. Det betød, at personer under 30 år, der ikke havde en erhvervskompetencegivende uddannelse, ikke længere kunne betragtes som ledige. Det havde den konsekvens, at en meget stor del kontanthjælpsmodtagere ”afsluttede” deres ledighedsforløb i december 2013, men reelt skiftede de bare ydelse. Derfor er det retvisende at sige, at vi har ikke set lavere gennemsnitlige ledighedsforløb end den nuværende siden 2008.

Steen Nielsen

Steen Nielsen

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 3318
  • Mobil +45 2949 4557
  • E-mail snn@di.dk

Relateret indhold