Der skal laves grundlæggende om på den danske beskatning af biler. Sådan lyder en af anbefalingerne i Det Miljøøkonomiske Råds nye rapport. Underdirektør i Dansk Industri (DI) Morten Granzau påpeger dog, at der er indgået en politisk aftale om beskatningen af biler, som rækker frem til 2025.

- Bilaftalen har skabt en helt nødvendig stabilitet på bilmarkedet og sat gang i den grønne omstilling af bilparken. Derfor vil det ikke være gavnligt at gennemføre store ændringer af bilbeskatningen før 2025, siger Morten Granzau, underdirektør i DI.

DI ser dog meget positivt på vismændenes forslag som en mere langsigtet løsning for beskatningen af bilparken.

- I dag betaler vi en høj afgift, når vi anskaffer os en bil. Men vi vil få langt flere energieffektive og klimavenlige biler, hvis vi lægger afgifterne over på forbruget.  Det har DI foreslået i årevis, men vi er hver gang stødt ind i en mur, fordi staten i en periode vil få et lavere provenu, siger Morten Granzau.

Han fortsætter:

- Vismændene forholder sig desværre ikke til statens provenutab. Det er ellers den største politiske hindring for, at vi får ændret bilafgifterne i en mere klima- og miljøvenlig retning, siger Morten Granzau.

Læs også: Antallet af udtjente bilbatterier eksploderer

Velkomne beskæftigelseseffekter af CO2-afgifter

Vismændenes rapport indeholder også et ifølge DI meget velkomment kapitel om betydningen af den grønne omstilling for beskæftigelsen på tværs af brancher, kompetencer og geografi.

- De sætter et vigtigt fokus på den omstilling, som den grønne omstilling vil føre med sig, og giver dermed politikerne bedre mulighed for at træffe de nødvendige beslutninger, siger Morten Granzau.

Vismændene regner ud fra, at der er en manko frem mod 2030 på 16 millioner ton CO2.

- Men inden for det seneste år er der indgået politiske aftaler – især for landbruget – som har reduceret mankoen til 10 millioner ton. Samtidig er den teknologiske udvikling gået stærkt. Derfor er der brug for en lavere CO2-afgift end de 1.200 kroner pr. ton, som indgår i vismændenes regnestykke, siger Morten Granzau.

Læs også: Finanslovens grønne ben er færdigstøbt

Opdater beregninger med tidssvarende priser

Vismændene tager også udgangspunkt i en europæisk kvotepris i 2030 på 208 kroner, hvilket er langt under halvdelen af det nuværende niveau på ca. 600 kroner.

- Vi er helt enige med vismændene i, at en høj ensartet pris på CO2-udledning er et helt centralt værktøj til at nå målene i klimaloven. Derfor er det helt centralt, at beregningerne af niveauet for denne pris er så opdaterede som muligt. Jeg vil derfor gerne opfordre vismændene til at opdatere deres skøn og effekter i rapporten, siger Morten Granzau.

Han påpeger, at vismændenes beregninger bygger på en alt for lav kvotepris og en for høj CO2-afgift.
- Dermed kommer der en meget stor afgift oven i kvoteprisen. Det er især denne afgift til virksomheder i kvotesektoren, som har betydning for, om virksomheder og arbejdspladser flytter ud af landet, siger Morten Granzau.

Læs også: Winter is coming: Milliardstor ekstraregning på gas og el venter