Fremtiden ser lys ud for iværksættervirksomheden Jabii. De er i løbet af 2020 kommet par markedet med et produkt, der kan hive de fleste op af coronasofaen og få de værste frustrationer ud i et kampspil med teleskoparme. I 2021 har virksomheden solgt 2.500 eksemplarer og udsigterne for 2022 er en tidobling. Om alt går vel vil virksomheden i 2023 kunne sælge mindst 50.000 eksemplarer.

Der er dog et væsentligt men. Den perfekte storm har nemlig ramt produktionen af mikrochips og andre elektroniske komponenter som dioder og transistorer. Så selvom Jabii har lager til et stykke ind i 2022 er stifter og direktør Christian Thostrup bekymret for produktionen af armene, som hver især er udstyret med 96 forskellige komponenter.

- Vi er gået fra at kunne få leveret indenfor tre måneder til op til et års ventetid. Vi hører fra kollegaer, at de må vente op til to år på nogle komponenter. Man kan godt bestille til fremtiden, men nu er det nødvendigt at binde sig til indkøbet og lægge et depositum, og det kan godt være svært, når man som os er nystartede og ikke har en stor skattekiste at betale med, siger Christian Thostrup.

Læs også:Danmark kan bidrage til produktion af mikrochip

Den perfekte storm

Manglen på mikrochips skyldes for en stor dels vedkommende coronapandemien, som i perioder har sendte medarbejderne hos verdens meget få men meget store mikrochipsproducenter hjem.

Men ifølge Christian Thostrup skyldes manglen også en eksplosiv stigning i salget af elektroniske produkter.

- Elbiler er en af de store forbrugere af mikrochipsene. Men der er også sket et boom i salget af elektronik til private, som under krisen har haft ekstra hjemmetid. Samtidig bliver der produceret ganske få komponenter til lager, fordi det er fordyrende. Alt sammen faktorer, der bidrager til udfordringen, siger Christian Thostrup.

Trods udfordringerne er der dog også lyspunkter for iværksætteren. Han oplever nemlig af aftagerne af produktet er villige til at betale en merpris for hans produkt. Det er der brug for, for de elektroniske komponenter udgør typisk to tredjedele af produktionsprisen og prisen på de fleste af dem er steget voldsomt.

- Vi sælger til både private og til klubber, fritidsordninger og eventvirksomheder. Og betalingsvilligheden er til stede, så hvis vi kan finde pengene til at forudbestille forventer vi at kunne følge vækstprognoserne. Men vi skal jo så desværre bruge tid på at finde finansiering fremfor at koncentrere os om salg, siger Christian Thostrup.

Læs også: Skattestyrelsen rykker for indberetninger for moms og a-skat – fodfejl kan koste coronalån

Kan ikke vise salg

Han oplever, at bankerne til en vis grad er villige til at yde lån. Til gengæld er det vanskeligt at opnå finansiering gennem kreditkautioner fra EKF – Danmarks Eksportkredit eller Omstillingspuljen.

- De forlanger begge, at man kan dokumentere salg i 2019, og der var vi jo ikke rigtig i gang endnu, så det er svært. Jeg så gerne, at staten gik ind med støtte- eller låneordninger, der kunne hjælpe iværksættere som os, siger Christian Thostrup.

Samme situation befinder iværksættervirksomheden SoilSense sig i. De laver hardware og software, der hjælper landmænd og gartnere med at optimere deres vanding, og manglen på de elektroniske komponenter tvang dem allerede i foråret 2021 til at redesigne deres produkter med lettere tilgængelige elektroniske komponter.

- Det er en ret krævende proces, der også indebærer ny certificering, og det vil vi nødig ud i igen. Derfor arbejder vi lige nu på at bestille komponenter hjem til brug med det nuværende design i 2023 og 2024. Men for det første kræver det penge, som vi skal ud og finde. For det andet er det svært at forudse, hvor meget vi skal bruge. Og vi vil selvfølgelig helst hverken komme til at mangle eller bestille alt for mange, siger stifter og direktør Jesper Alkestrup.

Læs også: Virksomhed: Vores væksteventyr kan flytte ud af Danmark

Coronalån kunne hjælpe

Heller ikke SoilSense kan dokumentere tilstrækkelig historisk salg til at kunne få finansiering fra Eksportkreditfonden. Derfor arbejder de på en kapitaludvidelse med eksterne investorer.

- Vi ville hellere låne pengene, men vi kan ikke vente. Vi så gerne, at der kom en coronapakke, der kunne give lån i en kritisk situation, som er opstået som følge af pandemien. Men det skal gå stærkt, for om tre-fire måneder skal vi have bestilt de komponenter, vi skal bruge, siger Jesper Alkestrup.

Han påpeger, at mange andre iværksættere er i en lignende kritisk situation på grund af komponentmangelen.

- Der er måske for mange lige nu et perfekt marked. Men hvis ikke komponenterne kan skaffes hjem, kan det betyde, at mange virksomheder ikke bliver til noget alene af den årsag. Det ville være en skam, synes jeg, siger Jesper Alkestrup.

Læs også: Nyt center skal sende Danmark i front på kunstig intelligens

EKF har løsning til iværksættere

I EKF – Danmarks Eksportkredit kan senior vice president Per Holm Lynglund nikke genkendende til, at mange virksomheder har haft behov for ekstra finansiering til indkøb af råvarer under coronakrisen. En del har fået hjælp af en kautionsordning til virksomheder, der oplevede mindst 30 procents omsætningsnedgang som følge af coronakrisen.

- Med den kan vi foreløbig frem til nytår stille kaution for 90 procent af det beløb, virksomhederne kan låne i banken. Men den er ganske rigtigt ikke lavet til virksomheder, der ikke havde omsætning af betydning i 2019, siger Per Holm Lynglund.

Han mener dog, der kan være hjælp at hente i EKFs normale kautionsordninger, der også inkluderer en udviklingskaution til virksomheder, der endnu ikke har stor omsætning eller overskud.

- Med den stiller vi kaution for 80 procent af lånesummen, og så er der en lidt dybere kreditvurdering, der afgør, om man kan få kautionen, siger Per Holm Lynglund.

Han henviser desuden til Vækstfonden, der kan give direkte lån til virksomheders med vækstambitioner.

Læs også: Reducér de danske virksomheders byrder til ét klik

Problem for mange virksomheder

I DI påpeger underdirektør Peter Thagesen, at manglen på elektroniske komponenter ikke kun er et problem for iværksætterne.

- De lange leveringstider gør det svært for alle at følge med efterspørgslen, og der er en usund kamp om de værdifulde komponenter, der sender dem ud i en opadgående prisspiral. Men de små og mellemstore virksomheder er særligt udfordret, idet producenterne af mikrochips prioriterer at honorere deres salgsaftaler med deres største kunder, siger Peter Thagesen.

DI er i gang med at arrangere et møde med erhvervsminister Simon Kollerup.

- Her vil vi redegøre for problemets omfang, og drøfte eventuelle initiativer, der kan sættes i søen og hjælpe på kort sigt. En likviditetsordning, der giver især SMV’erne mulighed for at låne penge i banken med en delvis statsgaranti i ryggen, er det mest konkrete, der pt. er på bordet, siger Peter Thagesen.

Følg med, når DI den 16. december afholder Webinar om mikrochips situationen (danskindustri.dk)