15.12.21 DIB Nyheder

Firmaernes salg har ligget højt efter genåbningen – men det gælder ikke alle brancher

Undtaget brancher med tæt kontakt har genåbningen af Danmark givet et løft i virksomhedernes omsætning. Men mangel på arbejdskraft og materialer truer virksomhederne, mener DI.

Firmaernes salg steg med 0,1 procent i oktober. Firmaernes samlede salg har siden marts ligget på et væsentligt højere niveau end før COVID-19.

- Genåbningen har givet et markant løft i virksomhedernes omsætning. Virksomhedernes samlede salg har siden foråret ligget på et markant højere niveau end før corona. Omsætningen vendte hurtigt tilbage, da restriktionerne blev fjernet, siger Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri (DI).

Han ser dog mørke skyer, der kan stoppe fremgangen til foråret.

- Mangel på arbejdskraft og materialer er sammen med store prisstigninger de største udfordringer for virksomhederne. Mangel på materialer og arbejdskraft vil bremse væksten i den kommende tid, siger Allan Sørensen, der er særlig bekymret for de brancher, som ikke er kommet med på efterårets omsætningsstigning.

- Corona spænder igen ben for omsætningen inden for rejser og oplevelser. De høje smittetal er gift for omsætningen i de meget kontaktintensive erhverv. De går ind i vinteren med utrolig svære betingelser for at hive nye kunder i butikken, siger Allan Sørensen.

- Luftfarten og rejsebureauer nåede aldrig at komme tilbage på samme niveau som i 2019, og nu sætter de stigende smittetal omsætningen under et gevaldigt pres igen, siger Allan Sørensen.

 

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Allan Sørensen

Allan Sørensen

Cheføkonom

  • Direkte +45 3377 3912
  • Mobil +45 2990 6323
  • E-mail als@di.dk

Relateret indhold