Du kan ansætte en trainee inden for smede- og industriteknik, autouddannelserne samt IT og data, hvis din virksomhed er medlem af Dansk Industri og godkendt til at uddanne lærlinge inden for området.

29.12.21 DIB Nyheder

Grib muligheden: Hyr en arbejdsdreng eller -pige

Opdateret trainee-ordning giver din virksomhed mulighed for at ansætte et ungt menneske i op til seks måneder. Det kan bane vej for flere faglærte.

DI’s medlemsvirksomheder sukker efter faglærte – og mange fag sukker også efter lærlinge. Med trainee-ordningen kan du ansætte et ungt menneske under 18 år i op til 6 måneder og give et realistisk billede af, hvad en erhvervsuddannelse i din virksomhed byder på.

DI har netop relanceret en aftale med Dansk Metal om, at der kan etableres trainee-aftaler på tre områder. Det gælder virksomheder, som er medlem af DI, og som er godkendt til at have lærlinge inden for erhvervsuddannelser på tre områder, nemlig auto-området, smede- og industritekniker samt IT og Data.

Hvem, hvad og hvordan:

En trainee må lidt mere

Kan jeg ikke bare ansætte som feje-m/k? Eller ufaglært? Jo, det kan du sagtens. Men der er mange begrænsninger i, hvad unge under 18 må arbejde med. Trainee-ordningen bygger på en dispensation fra de såkaldte ”unge-regler” fra Arbejdstilsynet, og dermed kan din trainee få lov at arbejde med langt flere af de almindelige arbejdsfunktioner, end hvis du ansætter som ufaglært.

Hvilke uddannelser dækker trainee-ordningen?

Du kan ansætte en trainee inden for smede- og industriteknik, autouddannelserne samt IT og data, hvis din virksomhed er medlem af Dansk Industri og godkendt til at uddanne lærlinge inden for området.

Hvem har ansvaret for trainee-ordningen?

Trainee-ordningen bygger på en overenskomstaftale mellem Dansk Metal og Dansk Industri, og Arbejdstilsynet har givet dispensation til, at en trainee kan udføre en række arbejdsfunktioner, som unge under 18 år normalt ikke må udføre.

Hvordan kommer jeg i gang?

Du og trainee skal underskrive den særlige trainee-kontrakt, som skal indsendes til Dansk Industri og til Dansk Metal. Dansk Industri tjekker aftalen igennem, og når du har fået ok, kan din trainee have sin første arbejdsdag. For visse funktioner skal trainee også gennemføre den såkaldte § 17-uddannelse, før vedkommende må svejse. Og så er det dit ansvar som arbejdsgiver, at dispensationen overholdes.

Download relevante dokumenter her:

Du kan finde dispensationen, kontrakten og de andre relevante dokumenter på dette link: DI | Elever og lærlinge - Læs mere om trainée-ordningen - DI (danskindustri.dk)

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Heike Hoffmann

Heike Hoffmann

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 4660
  • Mobil +45 5218 5914
  • E-mail heho@di.dk

Relateret indhold