Med Klimakompasset kan du blandt andet se, hvor stort din virksomheds klimaaftryk er, og få overblik over, hvordan udledningen fordeler sig på forskellige kategorier som energi, transport, indkøb mm.

Illustration: Erhvervsstyrelsen
03.12.21 DIB Nyheder

Her er hjælpen til SMVernes opgørelse af klimaaftryk

Nyt klimakompas gør det nemmere for virksomheder at beregne deres klimaaftryk og få indblik i, hvordan de kan reducere deres CO2-aftryk. Det er tiltrængt, for SMV’erne har brug for en operationel måde at arbejde med CO2-regnskaber.

Nu er der hjælp at hente for de danske SMV’er, der vil beregne deres CO2-aftryk og få overblik over, hvordan klimabelastningen fordeler sig på deres forskellige aktiviteter. Regeringen har nemlig lanceret et nyt klimakompas, som er lavet af Erhvervsstyrelsen i samarbejde med Energistyrelsen.

Erhvervsminister Simon Kollerup siger i en pressemeddelse:

- Når jeg været ude at besøge virksomheder i Danmark, oplever jeg, at man virkelig gerne vil tage den grønne førertrøje på. Men jeg oplever også, at virksomhederne alt for ofte har svært ved at dokumentere over for kunderne og samarbejdspartnere, hvad deres reelle klimaaftryk er. Virksomhederne, og især SMV’erne, har med andre ord efterlyst et værktøj, der udregne deres klimaaftryk.

Læs også: Winter is coming: Milliardstor ekstraregning på gas og el venter

Det er enormt positivt

I DI er branchedirektør Jacob Kjeldsen enormt positiv overfor det nye værktøj:

- Det understøtter de private virksomheders mulighed for at beregne deres klimaaftryk, for det svært at prioritere indsats og ressourcer uden et regnskab – især hvis man er SMV’er, siger Jacob Kjeldsen.

DI lancerede tidligere på året projekt Klimaklar SMV, der med støtte fra Industriens fond og i samarbejde med en række partnere, hjælper 50 SMV’er med at udvikle et CO2-egnskab baseret på netop Erhvervsstyrelsens CO2-beregner.

- Projektet forventes afsluttet i begyndelsen af 2022, men allerede nu er det tydeligt, at der skal gøres en indsats fra både erhvervsorganisationer som DI, men også fra myndighederne, hvis alle virksomheder og ikke mindst SMV’erne skal med, siger Jacob Kjeldsen.

Læs også: Europæisk kulstop kan øge dansk energieksport med 450 mia. kr.

Brug for operationel metode

Derfor er han også glad for, at DI har haft en rigtig god dialog med Erhvervsstyrelsen og ministeriet om, hvordan alle danske virksomheder kommer i gang eller videre i den grønne omstilling.

- Vi oplever, at virksomhederne har en enorm lyst til at arbejde med reduktion af deres CO2-udledning, da de oplever et stigende krav om bæredygtighed fra kunder, medarbejdere og investorer. Men de har meget brug for en operationel måde at arbejde at CO2-regnskaber. Både for at bidrage til målsætningen om en 70% reduktion i 2030, men også fordi lavest mulige CO2-aftryk bliver en vigtig konkurrenceparameter på de globale markeder nu og i fremtiden. Derfor er vi glade for at fortsætte samarbejdet med Erhvervsstyrelsen i dét arbejde, siger Jacob Kjeldsen.

Læs også: Tesla-eventyr i Tønder efterlyser arbejdskraft

 

Fakta

Om Klimakompasset

Klimakompasset er en webbaseret CO2-beregner, der kan findes på Virksomhedsguiden. Med Klimakompasset kan virksomheder:
• Udregne den direkte CO2-udledning, som kommer fra virksomhedens egne aktiviteter, fx transport og energiforbrug.
• Udregne den indirekte CO2-udledning, som finder sted hos underleverandører og kunder i værdikæden, fx i produktionen samt i salg, brug og bortskaffelse af produktet.
• Identificere klimaeffekten af forskellige CO2-reducerende tiltag.

Besøg Klimakompasset

Jacob Kjeldsen

Jacob Kjeldsen

Branchedirektør

  • Direkte +45 3377 3727
  • Mobil +45 2088 3914
  • E-mail jak@di.dk

Relateret indhold