Mangel på medarbejdere har været et vilkår for virksomheden Berlin Packaging i stort set al den tid, Hanne Zinck har ejet og drevet virksomheden, der laver emballage til fødevarer. Når det kun er ”stort set” skyldes det, at hun købte virksomheden i 2008 stort set dagen efter, at banken Lehmann Brothers gik konkurs, og sendte verden – og danske virksomheder - ud i en historisk finanskrise.

- Vi mangler konstant medarbejdere, og det har vi gjort i de sidste otte år. Vi har investeret omtrent 100 millioner kroner i automatisering, og det er blandt grundene til, at vi har kunnet fastholde og endda 5-doblet vores produktion med stort set samme antal medarbejdere, fortæller Hanne Zinck.

Læs også: Virksomheder kan spare milliarder med ét klik

Danskere stopper efter et år

For at imødekomme behovet for medarbejdere har virksomheden et meget tæt samarbejde med det lokale jobcenter. Ifølge Hanne Zinck, ved jobkonsulenterne på jobcentret, at virksomheden kan hjælpe mennesker med psykiske udfordringer ind på arbejdsmarkedet igen.

- Jeg har to krav til de mennesker med behov for praktikpladser, jobcentret sender i vores retning. De skal have lyst til at arbejde, og de må ikke være ”brokkehoveder”, der skaber dårlig stemning blandt vore 40 medarbejdere. Derudover er vi meget åbne – 33% af den medarbejderstab vi har i dag, har været i praktik, som er endt med en fastansættelse hos os, fortæller Hanne Zinck.

Hun oplever til gengæld, at det er de færreste ufaglærte med etnisk dansk baggrund, der bliver i virksomheden meget længere end et år.

- For mange danskere er det ikke voldsomt attraktivt at arbejde som ufaglært fabriksmedarbejder i længere tid. De fleste vil gerne videreuddanne sig og finde job med større krav til uddannelsesniveau, og de vil helst ikke tage weekend-, aften- og nattevagter. Mens vi oplever en stor jobglæde fra vores udenlandske ansatte, som generelt udviser en stor grad af taknemmelighed for, at der er brug for dem. Det gør, at de er positive, arbejdsomme, fleksible, og indstillet på at give en hånd, hvor der er behov for det, siger Hanne Zinck.

Læs også: DI: Utilstrækkelig finanslov uden arbejdskraft

Udlændinge er en gave

Det er blandt årsagerne til, at mere end hver fjerde ansatte på fabrikken har anden baggrund end dansk.

- Vi har ansat 13 forskellige nationaliteter inklusiv danskere. Vi har ansatte fra Thailand, Eritrea, Spanien, Polen, Ukraine, Tyrkiet, Kina, Nepal og flere andre lande. De er en gave for en virksomhed som vores, og jeg kan med sindsro sige, at hvis det ikke havde været for rigtig mange udlændinge – ikke kun hos os - ville der være mange fødevarer, vi for eksempel skulle have undværet her under coronakrisen, siger Hanne Zinck.

Hun oplever også, at værdien af udenlandske medarbejdere er gået op for de fleste danskere.

- For nogle år siden kunne vi godt, på vores kanter, opleve, at udlændinge blev betragtet med en vis portion skepsis og frygt for ”kommer de og tager vores job?”. Men det, oplever jeg, er fuldstændig forsvundet, fordi udlændingene opfylder funktioner på tværs af samfundet og bidrager til den danske velfærd, siger Hanne Zinck.

Læs også: DI: Antallet af ledige stillinger når nye højder

Vil garantere hjemrejse

Berlin Packagings internationale medarbejdere dække jobfunktioner, der strækker sig fra den ukrainske it-chef, over den kinesiske rengøringshjælp, der ved seneste firmaarrangement blev valgt som årets medarbejder, og til en nepalesisk produktionsassistent.

- Der, hvor vi især er udfordret på adgang til nye medarbejdere er til stillinger, der kræver uddannelse. Fx teknikere og elektrikere. Vi er også i mål med opfyldelse af vores uddannelsesforpligtelser, så jeg skal have kigget nærmere på, om der kan være muligheder i at hente faglærte medarbejdere udenfor EU til virksomheden, siger Hanne Zinck.

Derudover ville Hanne Zinck også være villig til at gøre en stor indsats for at hente faglærte og højtuddannede medarbejdere ind på anbefaling fra de udlændinge, hun allerede har ansat.

- Hvis en medarbejder ville anbefale et familiemedlem eller en ven, som hun/han mente kunne udfylde en jobfunktion her, ville jeg være villig til at betale fly, stille bolig til rådighed og i det hele taget hjælpe med at få det til at ske. Hvis det ikke var så bøvlet, og hvis ikke beløbsgrænsen gjorde, at personen ikke kunne få arbejdstilladelse. Og hvis det kan ændre noget, er jeg også indstillet på at imødekomme krav om fx garanteret hjemrejse, hvis ansættelsen alligevel ikke fungerer, siger Hanne Zinck.

Læs også: 30.000 har søgt om Arne-pension: Elendig timing, siger DI

Sænk beløbsgrænsen

Af samme årsager opfordrer hun Folketinget til at sænke beløbsgrænsen for faglærte, så flere kvalificerede mennesker fra 3. lande kan bidrage til Danmarks velstand.

- Det vil være til gavn på mange måder. Ikke blot har virksomhederne brug for mennesker, der er glade for at kunne udføre nogle af de opgaver, mange danskere ikke har stor lyst til at tage på sig. De bidrager samtidig i høj grad til udviklingen af den danske velfærd, ligesom de ofte gør gavn i deres hjemlande, hvortil de ofte sender store dele af deres indtægter til understøttelse af deres familier. Og sidst - men ikke mindst - har vi alle sammen gavn af at møde og kende mennesker fra andre kulturer end vores egen, siger Hanne Zinck.

Læs også: Lastbiler holder stille, fordi der ikke er chauffører