– Økonomien har ændret sig drastisk i løbet af corona, og vi bliver nødt til at tænke meget nøje over, hvordan vi sikrer, at befolkningen har de rette kompetencer. Det er også en opgave, som virksomhederne må tage meget alvorligt, siger Laurence Boone, cheføkonom i OECD.

Foto: OECD
14.12.21 DIB Nyheder

OECD’s topøkonom advarer: 2022 bliver et ekstremt usikkert år

Nye coronavarianter kan få afgørende betydning for 2022 og skabe ravage i alle dele af økonomien. Formår vi at tæmme corona, ser vi dog ind i et nyt år, hvor opsvinget vil fortsætte i mindre hast, og der langsomt vil komme mere styr på virksomhedernes forsyningskæder, mener OECD’s cheføkonom Laurence Boone.

Det er egentlig en lidt sjov måde at åbne et interview på. Ikke mindst, når du er OECD’s cheføkonom og står på tærsklen til at lancere din organisations skråsikre bud på fremtiden for verdensøkonomien. Og vel at mærke et bud, der vil blive nærlæst af økonomer i alt fra studerekamre på kollegier i Aarhus til direktionslokaler i verdens største banker.

Men ikke desto mindre. Blot to minutter efter DI Business har ringet til OECD’s cheføkonom Laurence Boone lyder det fra Paris: ”Jeg har jo ikke en krystalkugle”. Et statement, som hun tilmed føler behov for at slå fast endnu en gang lidt senere med følgende kommentar:

– Det eneste sikre er, at usikkerhed er super høj.

Læs Lars Sandahl Sørensens leder: Sådan forlænger vi opsvinget

Omikron giver hovedbrud i Paris

Anslaget til den 52-årige franske stjerneøkonoms behov for at understrege, hvor svært selv topøkonomer kan have ved at sætte retningen for næste års økonomi, er utvivlsomt den nylige opdagelse af Omikron varianten af coronavirussen.

Netop som OECD’s økonomer i Paris skulle til at sætte sidste punktum i deres halvårlige prognose for verdensøkonomien, meldte Omikron sig på banen. Og hvad der ellers så ud til at være en fortælling om et opsving, der sådan i det store og hele så ud til at fortsætte, blev pludselig meget mere usikkert.

– Der blev bare føjet et helt nyt niveau af usikkerhed til, siger Laurence Boone.

OECD opererer derfor også nu med tre scenarier for verdensøkonomiens ve og vel i 2022.

I det første scenario er Omikron blot forbigående irritation, der ikke truer en opsving, der i det store og hele går den rigtige vej. I det andet scenario bliver Omikron mere som Delta-­virusset – noget som vi må slås med i en rum tid. Og i det tredje – og rigtig slemme scenario – ser vi ind i nedlukninger og en økonomi i styrtdyk igen.

Laurence Boone tror og håber, at det først og fremmest bliver det positive scenario, som kommer til at udspille sig.

– I det tilfælde vil opsvinget fortsætte ind i 2022, dog med lidt mindre fart – og i 2023 vil vi være tilbage til mere normale vækstrater, siger hun.

Sorte skyer på himlen i 2022

Forud for interviewet har OECD sendt et slideshow til DI Business, som Laurence Boone vil præsentere for verdenspressen den følgende dag. Af det kan du læse, at det absolut ikke kun er Omikron, der kan give grå hår i hovedet på franske økonomer – og virksomhedsledere for den sags skyld – i disse dage.

Blandt de sorte skyer på himlen er blandt andet de høje energipriser, de ualmindeligt lange leveringstider og manglen på alt fra biler til gummi, kemikalier, papir, tekstiler og fødevarer – og ikke at forglemme semiconductorer. Dertil kommer den voldsomme mangel på arbejdskraft. Og et Kina, hvis økonomi ser ud til at skulle gå et gear ned.

Mange af disse voldsomme udfordringer har Laurence Boone dog forhåbninger om bliver løst over tid, hvis altså OECD’s hovedscenario holder stik. Det gælder blandt andet for manglen på varer, som hun simpelthen forklarer med, at der har været et opsparet behov, som ikke har kunnet matches af en tilsvarende efterspørgsel.

– Når vi kommer et stykke ind i 2022, vil udbud og efterspørgsel passe bedre sammen, siger hun og tilføjer – bare lige for at simplificere det for undertegnende:

– Når du først har købt en bil, render du jo ikke ud og køber bil nummer to eller tre.

Inflationen finder et nyt og højere leje

Ligeledes gør hun sig forhåbninger om, at inflationen, som ellers har sat skabt bekymringer hos aktieinvestorerne på Wall Street og danske boligejere med fleksrenter, vil finde et passende, ja faktisk, ganske fornuftig leje.

– Min forventning er, at inflationen ved udgangen af 2022 begynder at blive normaliseret, en tand over målsætningen fra centralbankerne, siger hun med henvisning til, at Den Europæiske Centralbank har en målsætning om en inflation på to procent årligt på mellemlangt sigte.

Hvad der til gengæld kommer til at kræve ekstra tid og handling, er at få bragt balance på arbejdsmarkedet.

På den ene side findes der en del lande, hvor ledigheden stadig er væsentlig højere, end den var før corona. På den anden side er der en række lande, deriblandt Danmark, hvor ledigheden er rekordlav, og virksomhederne i udtalt grad mangler hænder.

På længere sigt vil bedre international mobilitet løse noget af problemet, når folk søger der hen, hvor jobbene er, mener Laurence Boone. Men der er også et stort behov for at få indrettet uddannelsessystemet, så det passer med virksomhedernes behov.

– Økonomien har ændret sig drastisk i løbet af corona, og vi bliver nødt til at tænke meget nøje over, hvordan vi sikrer, at befolkningen har de rette kompetencer. Det er også en opgave, som virksomhederne må tage meget alvorligt, siger Laurence Boone. 

Laurence Boone om Danmark:

– Danmark har klaret corona­krisen godt og er kommet stærkt ud af krisen. Skal jeg pege på et særligt faremoment, så er der de finansielle risici – her tænker jeg især på boligmarkedet, hvor der er en høj grad af gæld set i forhold til indkomst visse steder.

– Danmark får svært ved at nå målet om 70 procents reduktion i CO2-udledningerne, og der er behov for flere klare signaler til at understøtte private investeringer og innovation i clean tech.

Blå bog: Laurence Boone

- Cheføkonom i den internationale økonomiske samarbejdsorganisation OECD siden juli 2018.

- I perioden fra 2014 – 2016 fungerede hun som særlig rådgiver til den franske præsident på spørgsmål om international økonomi og finansielle forhold.

Har desuden arbejdet som cheføkonom i den franske pensionsgigant AXA.

 

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Relateret indhold